Personlig

Når nytårsfortsætter bliver for nemme

Når nytårsfortsætter bliver for nemme

I tidens løb har jeg indgået mange væddemål med venner, indenlandske og udenlandske spilletjenester, kollegaer, fjender, familie, undergivne – ja alle, som var rede til at risikere penge, hån og offentlig ydmygelse for at forsvare deres sag. Jeg er ikke ludoman, men jeg er konkurrencemenneske, og når man alligevel altid har ret, så kan man vel lige så godt slå mønt af de tåbelige ignoranter, som fejlagtigt ikke vil underkaste sig min facitliste-viden…

Jeg har spillet på alt fra minigolf og bowling til hvilket køn den næste person, der trådte ind i Spar Sommersted ville være, og jeg må efterhånden erkende, at jeg nok i højere grad bør tilstræbe at holde min spillelidenskab i ave, da det overordnet set har en negativ effekt på min i forvejen hårdt trængte privatøkonomi.

Men engang i mellem – og meget apropos min privatøkonomi, så opstår der nogle muligheder, der simpelthen er for gode at sige nej til. Et væddemål hvor oddsene er skyhøje, men risikoen lillebitte, og så er man jo dum, hvis man ikke slår til!

I nærværende sag handler det om, at jeg i dag spiste frokost med Anita, og vi begge mente, at vi i det forgangne år havde brugt lidt flere penge på forbrugsgoder end vores økonomi måske berettigede til, og at vi derfor som nytårsfortsæt ville bruge færre penge på ting, som vi måske reelt set ikke har brug for eller kunne anskaffe på billigere vis. Dette fortsæt udviklede sig hurtigt til en udfordring i – og efterfølgende et væddemål om, hvem der kunne bruge færrest penge i løbet af året. Hver anden måned er der kontrol, hvor kontoudtog skal sammenlignes og taberen skal give middag på det sted, som vinderen vælger. Ved årets udgang er der sammentælling for hele året, hvor den endelige vinder – og mere vigtigt den endelige taber kåres, og den endnu ikke fastlagte straf eksekveres!

Kort opsummeret, så skal jeg blot bruge færre penge end Anita på et år, og det er muligvis nemmere end at stave til PH-lampe. Pigen, der har Louis Vuitton og Gucci som mellemnavn, og har et større privatforbrug end visse ø-staters bruttonationalprodukt. Hvis nogen mener, at jeg har dyre vaner, så er det blot fordi, at I ikke helt har forstået _hvor_ lang skalaen er. Faktisk behøver jeg ikke at ændre nogetsomhelst for at vinde – It’s all too easy!

At få sådan et væddemål tilbudt svarer til at spille på Barcelona hjemme mod Levante til odds 10, hvor Levante vel at mærke ikke har nogen målmand og kun 7 markspillere. Det er på godt dansk “Money in the bank”.

Standard