Fodbold

Klaphattenes comeback

 

Klaphattenes comeback

Det er svært at afgøre, hvem der var den største klaphat i aftenens kamp mellem Danmark eller Sverige. Cristian Poulsen, hvis hjerneblødning kostede både rødt kort og straffespark, eller idioten, som løb på banen i et ikke særlig veltimet angreb på dommeren.

For mens den samlede danske presse har travlt med at hænge fjols #2 ud i den offentlige gabestok (med rette i øvrigt), så må man jo ikke glemme årsagen til al postyret – nemlig blondine Poulsens utilgivelige mavepumper. Det ville med al sandsynlighed have kostet os kampen alligevel på det dømte straffespark, som så aldrig nåede at blive udført.

Så selv uden tolvtemanden på banen havde vi tabt kampen, men man kan sige, at pitchinvasionen kommer til at koste os på længere sigt, når jakkesættene i UEFA har udmålt en passende straf. Og lige på det område plejer de jo ikke at være fedtede…

Det eneste positive i kampen, var den forandring, der skete efter, at Leon kom ind. Ikke specielt god som højre back, men han viste fightervilje, og hans offensive arbejde var det bedste på hele holdet – en oplagt erstatning for den hårdtslående Barbie, som i forvejen spillede en fantastisk dårlig kamp!

Men det er en stakket trøst på en aften, hvor enkelte klaphatte både på banen og på tribunen ødelagde det for alle os andre, som nu kan vinke farvel til endnu en slutrunde. Troede f** ellers lige, det var slut med de rår’n klaphatte :(

Standard