Ikke kategoriseret

Problemet med Iron Man – og alt for mange amerikanske film

Iron Man

Lad mig starte med at sige, at Iron Man er en topfed superheltefilm, Robert Downing Jr. er alt det, jeg gerne vil være, og Gwyneth Palthrow er trods pauvert skuespil alene grund nok til at se filmen! Rotten Tomatoes giver den pt. 93%, og jeg er ikke decideret uenig.

MEN der er nogle problemer, som irriterede mig. Specielt fordi det er nogle generelle tendenser, som plager amerikanske film i øjeblikket, og man savner lidt nogle blockbusterfilm, der tør sætte sig ud over dem.

For det første, så er jeg ved at være træt af den overdrevne og alt for åbenlyse product placement, som gennemsyrer alle film. Det er smagløst som filmselskaberne sælger ud, og blockbusterfilm er i dag snarere en 2 timer lang reklamefilm for diverse brands. Det er ok at gøre det på en diskret og naturlig måde – der skal jo bruges rekvisitter i en fil, og de kan jo passende blive sponseret. Men det bliver kedeligt for alle, når det indskrives scener og sekvenser i filmen, som intet har med filmens handling at gøre, men blot er købt og betalt af et globalt brand. Tillad mig at eksemplificere * may contain spoilers *:

Da Tony Stark vender tilbage til US efter sin kidnapning, er det første han spørger efter en ordentlig cheeseburger, hvilket leveres af Burger King. Er det relevant for handlingen? Giver det ny indsigt i personen Tony Stark? Er det en afledning, som senere bliver aktuel? Nej, scenen tjener det ene formål at promovere Burger King, og det er så åbenlyst, at man snart ikke kan tale om product placement længere, men nærmere et reklamebreak integreret i filmen.

På et andet tidspunkt kigger den gode Tony Stark på sit ur. Tidspunktet er ikke vigtigt for handlingen, men alligevel skal vi se ham smække sit Bulgari ur helt op i skærmen, som alligevel er så detaljeret, at det er umuligt at se, hvad klokken er. Dertil kommer alle kørescenerne, hvor Audi får masser af skærmtid, og der er masser af andre eksempler, som jeg har glemt nu, men som gav opkastfornemmelser inde i salen.

For det andet så er det et lidt ensidigt fjendebillede, som de amerikanske film er forfaldet til. Hvis du er i tvivl, så er det selvfølgelig terrorisme som har overtaget russernes rolle som bad guys i amerikanske film. En del af årsagen skal nok findes i samarbejdet med det amerikanske forsvar – skal man låne militært isenkram er det ikke uden (kunstneriske) omkostninger. Jeg mistænker således Uncle Sam for at være skyld i, at der også i denne film er onde stereotype terrorister, som truer verdensfreden og retfærdiggører USAs engagement i mellemøsten.

Til sidst et lille teknologisk grynt – man er vel nørd. Iron Man er ikke en fremtidsfilm, men er sat i “present time”, og derfor bliver man også nødt til at følge den teknologiske udvikling, der findes i dag. Jeg tænker ikke på hans flyvende og totalt umanøvrerbare jerndragt, der burde veje det samme som en Hummer, og som blot rikochetterer direkte skud fra et kaliber .50 maskingevær – skud, der ellers går gennem pansrede manskabsvogne som blødt smør.

Jeg tænker heller ikke på hans mini kraftværk i brystet, som angiveligt genererer lige så meget energi som et atomkraftværk, men ikke afgiver den mindste varme. Det er den slags fordrejninger af fysikkens love og almindelig sund fornuft, man må acceptere, når man har med den slags film at gøre. Regner man med realisme til en superheltefilm, bør man nok genoverveje sine forventninger.

Nej, det der ikke holder, er Starks talende computer Jarvis. Fænomenet er ikke nyt, der findes masser af intelligente talende computere – i fremtidsfilm! Teknologien eksisterer nemlig ikke i dag – jovist, man kan godt få computere, man kan føre en samtale med, men det er umådeligt primitivt – og fejlbefængt. Den dag man kan få computere med naturlig sarkasme, er den dag de overtager verdenen og trælbinder menneskeheden! Jarvis bryder med en uskreven konvention om, at nutidsfilm skal anvende nutidsteknologi, og der går ganske enkelt lidt for meget Space Odyssey i det!

Men når alt dette er sagt, så gentager jeg gerne mig selv og anbefaler Iron Man på det kraftigste, for det er top underunderholdning – blot lad være med at gå ud og købe en Audi R8 eller et Bulgari ur lige efter forestillingen – haha, så kan de fanme lære det!

Standard