Innovation Lab, IT, Sociale medier

Social shopping, 4chan og community building

Det er godt nok over 1½ år siden, jeg stoppede som redaktør for Innovation Labs teknologiske nyhedstjeneste LabConfidential, men lige før sommerferien blev jeg bedt om vikariere et par dage pga. travlhed. Det blev til 7 små historier, hvor jeg lige vil gøre lidt reklame for de bedste. Læs bl.a. om min darling Social Shopping, det forunderlige 4chan og få tips til at bygge et brand community.

Hvem laver det første social shopping community?

Social shopping er sociale netværkstjenester med en forretningsmodel – og er totalt fraværende herhjemme.

At tage på shoppingtur nede i byen er ofte en social oplevelse med venner eller kæreste, hvor produkter bliver vurderet, prøvet og diskuteret i et væk. Internethandel derimod foregår som regel alene foran skærmen, hvor ens nærmeste rådgivere i værste fald er webshoppens egne produktbeskrivelser og i bedste fald tvivlsomme anmeldelser fra totalt fremmede. Social shopping handler om at gøre e-handel til en social oplevelse, hvor du får råd og tips og deler dine bedste indkøb med dine venner.

4chan: Det magtfulde og berygtede forum du aldrig har hørt om

Populære fænomener som Lolcats og Rickrolling er udtryk for en særlig “internetkultur”, der begge er fostret i et af nettets dybeste afkroge, hvor kun de modigste – eller mindst sarte tør komme.

Trolls. Du kender dem godt. Netdebatørerne, der hensynsløst nedgør alt og alle, bevidst kører debatter af sporet og generelt bare opfører sig nederdrægtigt og ondskabsfuldt. Forestil dig så dem alle samlet i ét forum, uden regler og med fuld anonymitet. Så har du forummet 4chan, der er et af nettets største og utvivlsomt det mest berygtede. Det er både et sociologisk studie i internetanarki samt ekstreme mængder af smæderier, absurde billeder, manga og naturligvis – porno.

5 tips til at skabe aktivitet i dit brand community

Den hellige gral i social media marketing er aktivitet blandt ens fans. Vi kigger på nogle afgørende faktorer til succesfuld community-building.

Alle snakker om sociale medier og social media marketing. Der skal deltages, skabes dialog, nedbrydes mure, opbygges loyalitet osv. Den smøre har enhver selvbestaltet social media-ekspert lært udenad – og skrevet i sin email-signatur. Men hvordan fungerer det i praksis? Hvordan bygger man de eftertragtede brand communities, hvor loyale fans og followers dyrker dit brand og fungerer som de fineste ambassadører og den bedste reklame, du aldrig vil kunne betale dig fra? Vi giver her fem konkrete råd og et par idéer til, hvordan du kan aktivere dit brand community.

6 besynderlige alternative energikilder

Presset øges for at finde alternativer til kul og olie. Her er 6 du måske ikke lige har tænkt på.

For et par år siden lavede vi en liste med titlen “Tåbelige alternative energikilder“, fordi vi mente, der var gået lidt for meget pr-stunt i greentech frem for seriøse løsningsforslag. Vi lovede en opfølgning, og her er den. Dog med en ændring af overskriften, da følgende 6 alternative energikilder ikke (alle) er direkte tåbelige, men så i hvert fald en tand til den alternative side. Altså mere end det åbenlyse…

Af ren selvpromovering kan jeg i øvrigt afsløre, at blandt de mest læste historier de seneste tre måneder på LabConfidential, ligger de ovennævnte historier ok placeret. De gult markerede artikler, kommer fra denne hånd.

Samtlige historier, jeg har skrevet til LabConfidential (+400). Jeg burde lave en top ti over mine mest vellykkede labconf-historier…

Standard

One thought on “Social shopping, 4chan og community building

  1. Wbuy.dk har også et spændene udgangspunkt i social shopping. Her går det dog ud på fælles, at finde frem til de produkter/ydelser som flere personer er interesseret i at købe og derved opnå en grupperabat. Typisk ligger rabatterne i 20-50% rabat / grupperabat.
    -Jeg ved også at der inden længe vil være mulighed for at blogge på Wbuy.dk og derved gå i diolog om de kommende køb der skal gøres på Wbuy.dk.

Comments are closed.