Mode

Acie.dk’s ønske om anonymitet virker halvhjertet

På en blog, der primært består af billeder af sig selv og personlige detaljer, virker det paradoksalt at være anonym.

Ikke at det her skal være en diskussion om anonymitet på internettet. Men i disse dage er modeblogosfæren helt oppe i det røde felt over Modebevægelsen, som har “afsløret” navnet på bloggeren bag acie.dk – angiveligt imod hendes ønske. Men for enhver, der kender en hjemmeside kaldet Google, vil det tage under 5 min. at finde frem til den superhemmelige identitet.

Lad mig indledningsvis fastslå, at jeg ikke tager part i sagen. Jeg har ikke noget forhold til hverken Kasper Bergholt fra Modebevægelsen eller skyggebloggeren Acie.dk. Fordi jeg ikke følger ordentligt med, fordi jeg er ligeglad, fordi debatten foregår på et plan, hvor jeg ikke rigtig kan bidrage med noget. Men når en hetz er under opsejling, og følelserne er i kog, er det interessant at se på, hvad der egentligt er årsagen.

Tilsyneladende startede det med, at Modebevægelsen lugtede en sag om skjult reklame på Acie.dk – traditionelt en varm kartoffel blandt modebloggere. Debatten kulminerede med, at modebevægelsen bragte et interview med Acie, hvor de nævnte hendes rigtige navn – angiveligt uvidende om, at hun ønskede at være anonym – og efterfølgende nægtede at fjerne navnet. Og brød helvede løs.

Så hele blæsten handler altså om, at Modebevægelsen ikke respekterer Acies ønske om at være anonym. Et standpunkt Kasper Bergholt selv pointerer er paradoksalt, fordi Acies navn tidligere har været nævnt i en artikel fra studentermagasinet Medievaerk.

Det retfærdiggør jo ikke Modebevægelsen at offentliggøre navnet, hvis de var vidende om ønsket om anonymitet, men det rejser en relevant problemstilling – at hvis man forventer at andre respekterer din anonymitet, har man så ikke selv et ansvar for at pleje denne anonymitet?

Hvis Acie virkelig ønskede at være anonym, så virker hendes egen omgang med sine personlige detaljer en anelse lemfældig. Tillad mig at demonstrere:

Sådan skal du ikke gøre, hvis du vil være anonym på nettet:

  • Fyld din blog med billeder af dit ansigt.
  • Optræd i artikler under fuldt navn.
  • Brug dit rigtige efternavn på din Twitter- og Facebook-profil.
  • Brug det samme profilbillede på din pseudo- og din rigtige facebook-profil.
  • Hav samtlige kontaktoplysninger fra navn til adresse og tlf-nr være offentlige ved et whois look-up på dit domæne.

Hvert eneste af ovennævnte punkter leder direkte til Acies rigtige navn. Især det sidste – som bla. også afslørede anon-bloggeren Copenhipster.dk. Altsammen ting, du selv kan kontrollere – og som man burde have bedre styr på, hvis man mener anonymiteten seriøst. Det gør Acie åbenbart ikke.

Acie skriver selv, at ønsket om anonymitet skyldes “hensyn til mit fremtidige liv og karriere ude i den virkelige verden“. Men ude i den ‘virkelige verden’ og i HR afdelingerne er det internet-savvy personer som mig, der graver informationer op om folk, og i Acies tilfælde har hun selv leveret alt, hvad jeg skulle bruge for at finde frem til hendes identitet.

Min pointe er blot: Det er selvfølgelig ikke ok af afsløre en person, der ønsker at være anonym, medmindre det er i offentlighedens interesse, men omvendt så har man også selv et ansvar for at opretholde denne anonymitet, man forventer andre respekterer. Et ansvar, jeg mener, Acie svigter.

Hun kunne passende spørge husmor-bloggeren krea-bloggeren Dines Rix til råds om, hvordan man anon-blogger. Det må næsten være skoleeksemplet på, hvordan man både blogger personligt – og samtidig forbliver anonym.

Your privacy is an illusion!

Standard

18 thoughts on “Acie.dk’s ønske om anonymitet virker halvhjertet

  1. Jeg tænkte at jeg måtte kommentere, nu da der plingede et linkback ind på min blog.

    Der er forskel på at søge sig frem til et navn og ligge inde med viden og så at råbe det ud over hele nettet.
    Det handler om pli og det vil jeg ikke lige frem påstå at der er tegn på i dette tilfælde.

  2. Hej Jonas,

    Nu får du lige svar på tiltale. Jeg har aldrig haft noget ønske om at mit navn blev holdt decideret hemmeligt – men jeg har haft et ønske om, at man repsekterede, at jeg gerne ville undgå at blive fanget i en række google-søgninger. Det har aldrig været umuligt, at finde mit navn – men jeg har bevidst undgået at servere det på et sølvfad. Hvis man virkelig ville så skulle man nu nok finde det navn på den ene eller den anden måde ligegyldigt hvor ihærdigt jeg havde skjult det. Så diskussionen handler ikke om hvorvidt jeg har været god nok til at værne om min anonymitet, men om at det er helt utilgiveligt, at udlevere private oplysninger om andre mennesker på internettet mod deres vilje – og havde det endelig været “ubevidst”, så havde det jo ikke været værre end at Kasper Bergholt bare havde fjernet det og så var den sag ikke længere. Men Kasper Bergholt bragte personlige oplysninger og brugte dem som hetz alene for at genere – det er DET folk (og isærdeleshed mig selv) bliver rigtigt vrede over.

    Dertil får du lige forklaringen på hvorfor, det faktisk har været muligt, at finde mit navn: Mit navn har Det har været tilgængeligt hvis man slog mit domæne op, fordi generel navnebeskyttelse er lidt svært når man bor halvt mellem to lande, som jeg gør. Jeg har forsøgt. Ganske ihærdigt. Jeg har trøstet mig med, både adresse og telefonnummer ikke passer i og med jeg bor i Sverige. Og dk-hosting vil ikke ændre uden officiel navnebeskyttelse i både Danmark og Sverige – og hvordan får man lige det, når man (som bekendt) kun kan bo et sted af gangen?

    Og! Artiklen i Medievaerk var den allerførste artikel/interview/anything jeg nogensinde udtalte mig til. Det er LANG tid siden i blogår.. I min naivitet troede jeg egentlig ikke, at den artikel ville havne online – det var jo et “skolemagasin” for folk der læste film- og medievidenskab på KU. Så da Ida (som har skrevet artiklen) SPURGTE gjorde jeg den fejl, at sige at det var ok, at hun bragte mit navn. Det har jeg fortrudt MANGE gange efterfølgende, men har med tiden accepteret, at det var en begynderfejl, som jeg lærte af… Ikke destomindre skal det understreges at Ida SPURGTE. Og at beslutningen (fejlen?!) var min.

    /Acie

  3. Kære Jonas!

    Tak for en fin nuancering — og abstraktion. Jeg synes, du har nogle gode pointer.

    Bemærk dog, at jeg ikke har nægtet at slettet Acies fulde navn på noget tidspunkt.

    Jeg har nægtet _uden videre_ at slette hele interviewet efter Acies henstilling, fordi jeg ville tænke det igennem og vende sagen med ophavskvinden til interviewet, inden jeg tog en beslutning.

    Så udover anonymitetsspørgsmålet, som debatten er blevet drejet meget henimod, handler det primært for mig om, hvem der må og skal bestemme, hvad der udgives.

    Alt godt,

    Kasper

  4. Hej Acie. Tak for uddybning. Som du forhåbentligt kan se, så forsøger jeg heller ikke at retfærdiggøre Modebevægelsens handlinger – blot at sætte sagen lidt i perspektiv.

    Jeg studser nemlig over, at så mange mennesker bliver så vrede over noget, jeg finder temmelig paradoksalt.

    Jeg kunne forstå det, hvis du netop var meget påpasselig med din identitet som fx copenhipster.dk var i starten eller infotainer.dk. Så var det en regulær svinestreg at offentliggøre dit navn.

    Men når informationerne i forvejen er spredt over det hele og er lige til at samle op, så har jeg vanskeligere ved at forstå det. Fordi, som du også selv siger, hvis man virkelig ville, så er det intet problem at finde disse informationer – modebevægelse eller ej.

    Derfor synes jeg, at mange overreagerer. Det er ikke ok, hvad modebevægelsen har gjort – men det er heller ikke en katastrofe, og det skyldes alene, hvordan du selv beskytter din identitet.

  5. Thilde82 says:

    Kasper, sorry to say, men den her den kan du ikke vinde! Du ved udemærket at du er gået over stregen, men du er for stolt og for meget kværulant til at indrømme det.

    Ærgeligt for du har lige scoret selvmål. Du vinder intet. Slet dog den artikel og send en undskyldning til Acie. Dit site/blog er dødt når du ikke udviser medmenneskelighed og integritet. Hvad end dit mål var, så helliger det ikke midlet i denne sammenhæng.

    You get the picture i’m sure.

  6. @Thilde —

    Hvilken artikel? Interviewet?

    Det er for længst slettet, efter bagkvinden havde udtrykt ønske om, at det skulle slettes.

    Men Modebevægelsen er nu alt andet end dødt i disse timer, skal jeg love for!

  7. Thilde82 says:

    Jep interviewet. Har ikke lyst til at gå ind på dit site, så har ikke tjekket ved selvsyn idag at det er slettet igen. Selv forfatteren af interviewet er rystet over din håndtering af dette issue.

    Men ja lige nu får du smør på brødet med hits på dit site og dermed reklameindtægter. Jeg nægter dog at tro på at det holder i længden at opføre sig som du gør. Håber du oplever at det er som at tisse i bukserne.

  8. Jeg synes også, at der er meget rigtigt i dine pointer, Jonas, men synes, at det virker, som om du har fået fat i det hele lidt baglæns… Pointen er jo ikke, at man ikke må kunne finde Acies navn, når man kender til hendes blog/twitter/facebook eller andre informationer, der er “spredt over det hele”, men at man ikke skal kunne finde hendes blog, hvis man ellers kun kender hendes navn.

  9. Hej Hazel, der er sikkert meget i den her sag, jeg har fået fat i baglæns. Men er det ikke lidt potato, potato? De små spor, der linker bloggen til personen virker jo begge veje. Faktisk vil jeg mene, at vejen fra person til blog er kortere end vice versa.

    Og det ændrer stadig ikke ved den grundlæggende pointe med indlægget; at hvis man seriøst vil være anonym på nettet, skal man selv tage sin anonymitet seriøst.

  10. Det kan man selvfølgelig sige, men ofte skal du have en eller anden idé om, hvad du leder efter først. Men i mit eget tilfælde er der da visse oplysninger, der leder til en masse informationer om mig, mens andre stort set ikke leder til noget. Det behøver jo trods alt ikke være så åbenlyse links, der er tale om. Der er en twitterprofil, der linker mit efternavn til min blog, men det ville jeg trods alt hurtigt kunne ændre på, hvis jeg ønskede det.

    Jeg er helt enig i det sidste, du skriver. Men det er jo ikke sikkert, at man fra starten har gjort op med sig selv, at man vil være anonym, og på det tidspunkt hvor det bliver aktuelt, har man sandsynligvis allerede efterladt sig en masse spor på nettet.

  11. Kære Jonas. Jeg har absolut ingen holdning til dette, udover at jeg synes Acie er så rar og sjov, og jeg kan ikke forstå, hvad folk får ud af at træde hende over tæerne. Eller hvad der er vundet ved ikke bare at gøre som hun beder om. Hvis nogen outede mig på noget googlebart, så ville jeg lukke alt ned – og det må hun ikke. Ja, det er min naive holdning efter overhovedet ikke at have sat mig ind i sagen. Så tomhjernet må man nemlig gerne være som anonym!
    Når det så er sagt, Jonas! HAR. VI. IKKE. TALT. OM. DET. DER. MED. AT. KALDE. MIG. FOR. HUSMORBLOGGER!? Hvem har opfundet den titel og den regel, der gør, at jeg hører under den. Hvilke kriterier opfylder jeg? Jeg ser gerne, at du sletter ordet husmorbloggeren – som for mange er lig med ‘kreabloggeren’ eller ‘håndarbejdsbloggeren’ og erstatter det med det simple ‘bloggeren’. Spank you very much!

  12. @Jonas: njaa – din artikel er helt ok. Omend jeg synes du drager nogle lidt forhastede konklusioner, og lidt let konstaterer at nok bare ikke har gidet – mens faktum er at jeg ikke KAN. Fordi jeg lever i en lidt speciel situation – du drømmer ikke om hvor mange mailkorrespondancer jeg har haft med dk-hosting… “halvhjertet” har forsøgene ihvertfald ikke været. Men nu kunne jeg ikke i min vildeste fantasti forestille mig, at nogen egentlig ville gide sidde og google efter det, alene for at genere mig, så derfor har jeg ikke taget så drastiske skridt som at flytte min folkeregisteradresse tilbage til Danmark (på trods af at jeg bor og lever i Sverige.. eller.. ikke lige nu.. men ellers), for at kunne opnå navnebeskyttelse og så få fjernet navnet fra dk-hosting. Den slags har jo konsekvenser i den virkelige verden – fx i forbindelse med sygesikring, skatteforhold mm.

    @Kasper: du bevæger dig ud på dybere og dybere vand. Jeg skrev til dig igår (EFTER forfatterens artikel havde gjort selv samme) og bad dig fjerne artiklen pga offentliggørelsen af mit fulde navn. Havde du ikke haft noget problem med at fjerne navnet, så havde du vel bare gjort det – istedet for at kvittere med at udlevere det på twitter også??? Jeg har skrevet 3 mails til dig – du har ret i, at formuleringen i den første lød på at fjerne interviewet med den begrundelse at du havde bragt mit fulde navn (fordi jeg vidste at CharlotteAmalie havde bedt dig om samme). De to efterfølgende indeholdte følgende ordlyd: “Jeg beder dig pænt om at fjerne artiklen. Jeg ved Charlotte Amalie har gjort det samme. Som minimum skal du fjerne mit navn. Det bedes du gøre omgående. Dertil kommer, at du har bragt artiklen med et billede du ikke har tilladelse til at bruge. Det skal væk.” og “Dette er ikke en forhandling – mit navn og billede SKAL fjernes omgående. Du har ikke rettighederne til at bringe billedematerialet på dit site. Det øvrige interview har jeg ikke rettighederne over, men er af den opfattelse at forfatteren (Charlotte Amalie) har bedt dig fjerne det. Det ville jeg nok respektere hvis jeg var dig.”.. Disse 3 mails var IKKE nok til at du ville fjerne mit navn.. Hvorfor jeg self undrer mig en kende over at du nu siger: “Bemærk dog, at jeg ikke har nægtet at slettet Acies fulde navn på noget tidspunkt.”. Og iøvrigt holder det jo heller ikke, at du først lige skulle adspørge CharlotteAmalie – faktum er, at jeg var i kontakt med CharlotteAmalie før vi BEGGE to (that being undertegnede og CharlotteAmalie) kontakt til dig for at få materialet fjernet…. Du kendte udemærket til CharlotteAmalie’s holdning – endda før du kendte til min.

    Enough is enough… Interviewet var fint og der havde ikke været nogen ballade hvis du havde respekteret, at jeg gerne holder lav profil med mit fulde navn og iøvrigt lige havde spurgt om du måtte anvende billedmateriale på dit site.. Det havde været MEGET let for dig, at fjerne mit navn efter den første mail – du valgte istedet at udbasunere det på twitter…

    @Hazel: meget fint formuleret – det er nemlig dét der er pointen.. Og forlæns/baglæns er ikke det samme.

    Trættende omgang,
    Acie

  13. Det kræver vist at man nærmest er Privacyekspert for at lukke helt ned for informationen.

    Et tankeløst tweet, to googlinger senere, så vidste jeg hvem Dines Rix er, ikke fordi jeg har tænkt mig at fortælle det til nogen.

    Selv har jeg også kvajet mig, både på bloggen samt andre steder, ingen er vel perfekte i den henseende.

  14. Camille B says:

    Ak og ve..

    Man fristes næsten til at insinuere, at Modebevægelsen (og hvad det er for én har jeg aldrig forstået, i min gang i dansk mode har jeg da også kun stødt på den perifert online) har taget det gode gamle “hellere negativ opmærksomhed end ingen opmærksomhed” til sig..

    Som jeg ser det, har Modebevægelsen været en dødsejler fra dag ét, hvorfor manden bag, har gjort hvad han kunne for at skabe sig et navn og en masse klik til sin side. Hvor er det da bare tragisk, at en sådan medieliderlighed sker på bekostning af én af Danmarks bedste bloggere, hel – eller halvanonym. (Og er det i bund og grund ikke ligegyldigt?)

    Kære Acie, du ønskes alt det bedste herfra!

    KH

    Camille Berner

  15. Kære Dines, jeg kan jo ikke bare redigere et allerede publiseret indlæg. Det har noget med ytringsfrihed, transparens og censur at gøre. Vigtige grundprincipper som vores stolte demokrati bygger på! Men i dit tilfælde, og fordi du spørger pænt, vil jeg gøre en undtagelse ;)

    @Acie: Du har ret, jeg kender ikke til de kvaler, du har haft med at værne om din identitet. Jeg kan blot som fuldstændig udenforstående konstatere, at det ikke er lykkedes ret godt. Og det er vel i sidste ende det, der tæller?

    Hvis det har interesse, kan jeg godt give nogle uddybende pointers til, hvordan du bedre kan krybe ind i anonymitetens svøbe, så snagende personer, som jeg selv, får vanskeligere ved at identificere dig?

    Som udgangspunkt kan man ikke være semi-anonym på nettet. Det er enten/eller. Enten lukkes der totalt ned, eller også åbnes der helt op. At tro man køre en mellemvej er naivt – og ender med ubehagelige overraskelser, som du netop er blevet udsat for.

  16. Pingback: HOXIE.dk » Blog Archive » MANDAG

Comments are closed.