Brok, Militær, Politik

Lars Løkke gentager selv når danske soldater dør i Afghanistan

*Update* er via Lotte Keinicke blevet gjort opmærksom på, at det er en bevidst strategi ikke at gøre forskel. Det forklarer det jo, men synes stadig det er tyndt, at det bare en båndmaskine, der afspiller hver gang vi mister soldater.

Det er påfaldende hvor uopfindsom Lars Løkke er, når han beklager dræbte danske soldater i Afghanistan.

I dag er endnu en dansk soldat blevet dræbt i Afghanistan. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er hurtigt ude og udtaler:

(22-09-2010) “Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. Mine tanker går først og fremmest til de pårørende i denne tragiske stund. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt.

En dansk soldat har mistet livet i kampen for vores sikkerhed og tryghed og for at give det afghanske folk et håb om en bedre fremtid. Mine tanker går også til den dræbte soldats kammerater og kolleger i Afghanistan. De yder til stadighed en fremragende indsats under svære vilkår og fortjener derfor vores dybe respekt og taknemmelighed.” – kilde

Værdigt og respektfuldt, ikke? Men går man tilbage til august, da der sidst faldt en dansk soldat i Afghanistan, er det forbavsende hvor god Lars Løkke er til at ramme den samme ordlyd:

(07-08-2010) “Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at to danske soldater i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. I denne tragiske stund går mine tanker først og fremmest til de pårørende. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt.

To danske soldater har mistet livet i kampen for vores sikkerhed og tryghed og for at give det afghanske folk et håb om en lysere fremtid. Mine tanker går tillige til de dræbte soldaters kammerater og kolleger i Afghanistan. De yder en fremragende indsats under de sværeste vilkår. Det er en indsats, som fortjener vores dybe respekt og taknemmelighed.” – kilde

Og graver man lidt i Statsministeriets pressemeddelelser begynder der sig at tegne et mønster (klik på billede for kilde):

Statsministeren har faktisk ikke meget fantasi, når han kondolerer tabte danske soldater…

Men Lars Løkke har sikkert også bedre ting at give sig til end at ændre en standard pressemeddelelse, hver gang en af hans udsendte soldater falder i tjenesten. Der ryger jo hele tiden nogle…

Han formår dog at flytte lidt rundt på nogle ord fra gang til gang. Måske for at undgå duplicate content i Google søgninger?

Nu er jeg jo heller ikke mere naiv, end at jeg godt ved, at det er ikke Lars Løkke – manden ham selv, som sidder og skribler pressemeddelelserne ned hver gang Hærens Operative Kommando ringer. Men erhvervspraktikanten, som gør, kunne da i det mindste variere sprogbruget lidt – for at foregive, at dræbte danske soldater rent faktisk er noget, der berører dem bare en lille smule derinde i statsministeriet.

Det synes jeg ville klæde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Via Sebastian, vores journalistpraktikant på WWF.

Standard

One thought on “Lars Løkke gentager selv når danske soldater dør i Afghanistan

  1. Det er muligt det ikke er manden selv, der forfatter det. Er det mon en doven pressmedarbejder ^^
    Bevares, der er jo meget der skal skrives i sådan et statsministeri. Men kunne man dog ikke vise afdøde og dennes efterladte den respekt, at lade være så åbenlys i sine duplikat-pressemeddelser.

    //Christiane Falke//

Comments are closed.