Humor

Normcore – som fortalt af medierne

normcore-seksuel

Jeg har i dag lært et nyt ord: ‘Normcore‘, som vist nok handler om at gøre det helt almindelige hipt. Altså være ironisk – uden ironi – eller nærmere med et ekstra lag af ironi. Alle er forvirrede, men det vigtigste er, at det er nyt, det er hot, og alle medier vil skrive om det. Det kunne se således ud:

Bro-blog: “52 geniale normcore-tips du skal kende”

Metroxpress: “Denne mand gik normcore. Du vil ikke tro hvad der så skete”

Kforum: “Er du normcore-seksuel?”

Livetweet fra konference: “Det er vigtigt at lave normcore-content, der er relevant og skaber værdi”

Den Korte Avis: “Regeringen opfinder normcore for at skjule træthed. Og islamisering”

Costume: “Fedtet hår og poser under øjnene. Stor guide til at blive normcore-trashy”

Liberal Alliance: “Normcore? Det skaber jo ikke mere ulighed. Så skal vi jo alle se fattige ud?”

Huset Markedsføring: “Kursus: Få styr på din normcore-strategi. 6995 kr. ekskl. moms”

radikale-normcore

DR2 tema: “Normcore – joken der blev til virkelighed (1:9)”

De Radikale: “Margrethe går også. I H2O-badetøfler”

Denfri: “Normcore er overvågningssamfundets totale triumf. Kun Edward Snowden kan redde os nu”

EB: “Normcore er det nye hardcore. Se de frække billeder af Mascha Vang i joggingsæt”

Politiken debat: “Studerende: Det er nemt at være normcore på SU, og det er et kæmpe problem for min offer-identitet”

Euroman: “Campinghabit og ergonomiske sandaler. 150 sider om Vibskovs normcore-kollektion”

Kvinfo: “Normcore er skjult oldboys heteronormalitet, der skal holde kvinder ude af bestyrelseslokalerne”

Føtex: “Ugens tilbud: 3 par smarte jeans for 99,-”

*Opdateret*

Anders And: “Norman Kerne vender op og ned på Andebys modeverden. Anders bliver stilikon”. Indsendt af @BoSchwartz

 

Standard
Humor

Da Kvickly droppede buræggene

Kontekst: Kvickly stopper salg af buræg, da det for dem er et spørgsmål om ansvarlighed og dyrevelfærd. Sådan blev tiltaget en realitet. True story.

Direktion: Salget af buræg er stærkt nedadgående, hvad gør vi for at vende salget? Laver en app?

Marketing: Hvad med at vi i stedet droppede buræg helt under storstilet PR, hvor vi siger det handler om dyrevelfærd og at tage ansvar? PR-værdien vil langt overstige et i forvejen svindende salg.

Direktion: Stoppede spelt-hippierne i Irma ikke salget af buræg først, egentlig?

Marketing: Jo, men efter de lukkede butikkerne i Århus, kan vi spinne den på at være den første landsdækkende kæde!

Direktion: Nåja, de lukkede jo. Selv i Risskov kan man ikke få jyder til at æde økologisk.

Analyse: Iflg. vores analyse er der en 84% chance for, at det bliver taget godt imod af vores kernemålgruppe, som i forvejen har droppet buræg og tror, de er “bevidste forbrugere”.

Alle: Bevidste forbrugere, hahaha.

Direktion: Dyrevelfærd hmm. Hvad så med de millioner af industrikyllinger vi sælger, som aldrig ser sollys, lever 20 styk per m2 og knapt kan gå, fordi de opfedes hurtigere, end deres knogler vokser?

Analyse: Undersøgelser viser, at de såkaldte bevidste forbrugere ikke vil betale for velfærd for spisekyllinger. Bæredygtighed og miljøbelastning ligger også lavt pånær nogle ganske få symbolsager, som vi kan kontrollere via pressen.

Marketing: Se folk er ligeglade. Vi taler til dem, som bare gerne vil bildes ind, at de gør det rigtige, mens de fråder på 20 kr kyllingefillet, antibiotika-svin, overfisket tun og skovryddende palmeolie. Hvis nogen stiller kritiske spørgsmål, siger vi bare vagt, at det er første skridt på en lang rejse.

Direktion: Fremragende, og nævn aldrig palmeolie igen! Den dør skal bare holdes lukket! Og skaf mig nummeret på Dyrenes Beskyttelse. Hvis vi giver dem lidt kredit, vil de garanteret trække hele PR-toget for os.

Standard
Humor, Sociale medier

Bag kulissen hos Tivoli og Kopenhagen Fur

Kontekst: Tivoli indgår samarbejde med Kopenhagen Fur. Dyreaktivister går amok på Tivolis Facebook-side. Tivoli “slår igen” og opretter et pelsforum for at dirigere kritikken væk fra Facebook.

Sådan forestiller jeg mig dialogen mellem Tivolis direktør og kommunikationschef:

Dir: De her forbandede vegan-elskende hippier ødelægger vores image på det der MySpace.

Komm: Det hedder Facebook, hr direktør.

Dir: Facebook schmacebook, få de tofu-ædende terrorister til at holde kæft! Slet lortet!

Komm: Det kan give voldsomt bagslag. Folk tror der er ytringsfrihed på Facebook.

Dir: Okay George Washington, hvad er dit forslag så?

Komm: Vi opretter et forum et andet sted og siger al pelssnak skal foregå der. Vi lover at “være tilstede” for at give det legitimitet. Ingen vil bruge det, men det er ikke pointen.

Dir: Jeg kan lide det, fortsæt. Hvad er pointen?

Komm: At vi kan slette de der arbejdsløse Anima-aktivisters indlæg på Facebook med henvisning til forummet.

Dir: Perfekt. Hvor meget vil det koste?

Komm: Vi bruger noget gratis hylde-software, får det til at se så kedeligt ud som muligt – og sætter praktikanten til at svare på indlæg.

Dir: Hende den lille frække, vi kun ansatte pga julefrokosten, haha?

Komm: Præcis. Om et par uger er det hele glemt. Så finder pressen noget nyt, folk kan blive forarget over. Jeg kender en fyr som skriver falske anmeldelser på Trustpilot. Tænker at tippe DR – de hopper på hvad som helst.

Dir: Så er det afgjort. Videre til næste punkt: Hvor meget skal årskortet stige næste år?

Standard
Humor

PERFEKT trolling

Trolling er måske det sjoveste på internettet, men kan godt være svært at forklare. I videoen herover eksemplificeres det så klart og smukt, at den lille djævel, der bor i os alle, vil sidde og gnække ondskabsfuldt. Spring til 2:35, hvor det virkelig går løs.

Standard
Humor, Politik, Sociale medier

Lars og Helle diskuterer ikke længere politik

Så de sidste par uger har været ganske fornøjelige. Jeg startede en politisk satireblog, blev truet med sagsanlæg af DR, lukkede bloggen igen – og forsøgte at score juristen, der førte sagen mod mig. Alt sammen i fuld offentlighed med en del opmærksomhed til følge.

Det hele startede med, at Jacob Packert startede bloggen Der bliver aldrig valg, ever i frustration over det udeblevne folketingsvalg. I kedsomhed begyndte jeg at sende bidrag ind (se 12, 3, 4), hvor især den sidste (afbildet herover) havde en form, der godt kunne leve videre i eget univers.

Så jeg startede satirebloggen Lars og Helle diskuterer politik med et for internettet velkendt format; billeder med fjollet billedtekst. Og jeg lod folk sende deres egne bidrag ind, hvilket resulterede i rigtig mange sjove indlæg. Billederne var taget fra en DR-debat, jeg fandt på Youtube, hvilket jeg ikke tænkte videre over.

Men det gjorde DR, som efter en uges tid skrev til mig og krævede billederne fjernet, da de mente jeg krænkede deres rettigheder. Der var imidlertid lidt tvivl om, det kun var DR-logoet på billederne, eller hele screenshot’et, der var et problem, men efter jeg først havde sat sorte bjælker på alle frames, viste det sig, at det var selve screenshot’et, der skulle væk.

I går måtte jeg så fjerne alle indlæggene fra bloggen, men andre har nu været så rebelske, at de har lavet backup-sites, hvor striberne stadig kan ses. Andre var endnu mere drillesyge

Jeg lukkede sagen med en mail til DR Jura, og som indrømmet var en anelse sarkastisk, men dog holdt i en god tone, hvor jeg til sidst forhåbentligt fik de halvstramme jurister inde hos DR til at smile lidt ved at komme med et halvlummert – og i konteksten måske upassende – forslag. Altså ikke at de gav udtryk for det.

Hvad har man så lært? Altså havde jeg fra starten bjælket DR-logoerne, var det nok aldrig blevet en sag, og havde jeg ikke sat navn på bloggen, havde DR formentlig ikke forsøgt at stoppe det. Men i virkeligheden synes jeg, det forløb helt perfekt. Formålet med Lars og Helle har aldrig været andet end skæg og ballade, og det har der været maksimalt af takket være DR’s indblanden.

Joken med Lars og Helle var så småt ved at gå død, da DR trådte ind på scenen og gav det hele nyt liv. De offentliggjorte mailkorrespondancer gav om muligt endnu mere opmærksomhed end Lars og Helle striberne, og den afsluttende – meget korte – romance var et sjovt twist på en forvejen absurd historie. Alt i alt et perfekt forløb, hvor historien hele tiden udviklede sig. Og langt sjovere end hvis DR ikke havde blandet sig.

Så jeg er hverken sur eller bitter på DR, fordi de lukkede min satireblog. Tværtimod. Og alt indholdet ligger jo stadig derude på nettet, så intet er tabt. Jeg burde faktisk sende DR Jura blomster som tak. Attention Pernille Møllebro.

Standard
Humor, Personlig

Dreng møder pige – og så går det ned ad bakke herfra

Godt nok tegner jeg som en 10-årig og har på ingen måder bearbejdet dette første udkast – men budskabet fejler ikke noget. Så her er den klassiske historie om dreng møder pige – og så går det ned ad bakke herfra. True story! Min første tegneserie i øvrigt.

Det hele skyldes, at over på Stine Spedtsbjergs fremragende blog Stinestregen, har hun tegnet noget romantiseret sludder om datinglivets glæder. Samtidig opfordrede hun til at fortælle samme historie fra et mandligt synspunkt – og den slags kan man jo ikke sidde overhørig.

Min historie blev offentliggjort på stinestregen.dk i går til overvejende positive anmeldelser, så her er den igen på eget domæne.

Start med at læse Stinestregens oprindelige historie – så giver min mere mening.

Det starter som oftest der, hvor en flok drenge får øje på en pige. Som oftest i en bar. Pigen er intetanende om den forestående offensiv.

Indtil pigen i sin spejden efter veninden tilfældigvis kigger i drengens retning.

I tidsrummet fra angrebet indledes til første ordudveksling er hjernens kreative center aktiveret i hidtil uset grad.

Som oftest med et forudsigeligt udfald.

Herefter følger noget tidsspilde, som vi har valgt at døbe “flirten”. Drengen lyver alt, hvad han kan for at imponere pigen, lader som om han lytter interesseret i talestrømmen, mens han koncentrerer sig om at undgå en klassisk showstopper.

På intet tidspunkt efterlades pigens glas tomt. Alkohol er – også her – drengens ven!

Hvis flirten er vellykket, nærmer drengen sig aftenens formål. Det gør pigen også, men i en langt større og mere udspekuleret plan.

Indtil målet endelig opfyldes – ahem. Drengen fokuserer også her på at imponere pigen med sine kundskaber.

Begår drengen den fejl at blive natten over, skal pinslen ‘at vågne op sammen’ overstås hurtigst muligt. At søge direkte mod nærmeste udgang er som regel en ideel løsning for begge parter.

Den obligatoriske afrapportering kommer man ikke uden om.

De efter reglen foreskrevne 3 dage, inden kontakten kan genoptages, udnyttes på bedst mulig vis.

Indtil drengen, efter at have besøgt en hjemmeside kaldet redtube, får lyst til at se pigen igen.

Herefter forsøges lidt bagvendt med en ‘date’, hvilket er årsag til mange kvaler.

Går daten godt, vil drengen og pigen se hinanden eksklusivt. Det kalder man ‘at komme sammen’. Drengen vil her ofre meget i den gode sags tjeneste.

‘At komme sammen’ er en situation, der passer pigen godt, da det blandt piger er et vigtigt statussymbol at være i parforhold. For mange piger er det selve meningen med livet.

Det samme er ikke altid tilfældet hos drenge.

Efter kort tid, vil det store – og potentielt sprængfarlige spørgsmål dog presse sig på.

Det er dog blot første skridt ud på en glidebane, der ender et meget varmt sted nede under jorden.

Langsomt men sikkert nedbrydes drengens fri vilje.

Indtil det hele flyder sammen i een stor tåge. Drengen har formentligt før dette stadie forsøgt at give pigen modstand, men har måttet konstatere, at det kommer der aldrig noget godt ud af. Han har også lært, at pigens åbne spørgsmål – aldrig er så åbne, som hun giver udtryk for.

Og så er den moderne familie en realitet. Med så optimistisk et syn på datingliv og parforhold, er det mig til stadighed en gåde, hvorfor jeg stadig er single!?

Nåja, og hvis du synes, mine pindemænd minder om dem fra xkcd.com – så tager du nok ikke helt fejl.

Alle personer i historien er 100% fiktive og bestemt ikke baseret på hverken egne erfaringer eller venners deroute…

Standard
Humor, Personlig, Twitter

De bedste tweets i min strøm

Jeg bruger Twitter meget. Meget mere end Facebook. Linkdelingen har højere kvalitet, kommentarerne er skarpere og alt handler ikke om ens børn.

Af og til bookmarker jeg mindeværdige tweets, både for min egen skyld, men også for at sende respekt til ophavsmanden. Det er lidt mere subtilt end retweets, som godt kan støje en del. Pro tip: Brug Favstar til at se, hvem der tilføjer dine tweets til favoritter.

Fra min favoritliste har jeg så udvalgt de aller allerbedste tweets , fordi – ligesom L’Oreal – de fortjener det! I omvendt kronologisk orden – klik på billedet for at gå til tweet – og yderligere links. Undskyld hvis jeg fornærmer nogen med mine kommentarer.

Er du ny på Twitter kan du jo starte med at følge dem her – og mig!

Sickipedia har intet med Wikipedia at gøre, men er en åben joke-samling og – som navnet antyder – er specialiseret i de upassende, politisk ukorrekte, perverse og langt-over-stregen jokes. I love it!

Fra superhipster tambourinesam, som inspirerede mig til mit valentinsdigt.

Socialsquare på vej ud i meget subtil mudderkastning. Det her er umådeligt sjovt på mange niveauer, men kræver en del kontekst – og kendskab til både Steffen, Passonfiluren og Kongen af Kensass.

Med på et yderligt mandat, men begejstringen som Lars K. Jensen udtrykker er jo lige præcis derfor, jeg også elsker internettet!

En meget, meget tør kommentar fra Marks til de interne problemer på det kvindelige curling landshold under OL.

Skammelig selvpromovering, men det her tweet fra fru Rankenberg gav mig tårer i øjnene!

Selvironi fra en pige – det ses så sjældent. Kudos til Thamawat – som jeg har mødt, og det passer ikke! Altså det med diæten.

Galde fra Appoulsen – men fatter altså heller ikke et ord, Ståle siger.

Et retweet fra infonauten under de stærkt mediebevågede forsøg med Large Hadron Collider – hvor ingen rigtig ved, hvad resultatet blev, udover at jorden ikke gik under..

AP Stylebook er efterhånden en branchestandard for professionel kommunikation. Dos and don’ts. FakeAPStylebook er..tjah gæt selv. Følg også de ‘rigtige‘.

+1 til Claus. Og må jeg tilføje: Humus, tofu, quinoa, soyamælk, smoothies, alt fra 42raw, alt de sælger i helsekostforretninger – og generelt alt der smager en smule om vegetar.

Har selv spillet meget Risk, men vores Risk-aftener blev vist aldrig så vilde som jacobpackert.

Askeskyen var årsag til mange pudsige situationer – men det her afbud til jaknils er vist det, man kalder tmi.

Print-medierne er så reaktionære, at man får lyst til at græde – eller sige grimme ting om dem. Man fornemmer også sarkasmen i dette tweet fra Lars Rønne.

Har vi ikke alle sådan et syn på reklamebranchen? Undskyld Laura ;)

Helt rigtigt set af iskedk. Æ synnejyder kumme. Og så siger man, at twitter kun er for københavnske journalister…

Det kan være ret vanskeligt at skelne danske modeblogs fra hinanden – her er blot en af grundene.

I disse dage er det nok det nærmeste, man kommer den endegyldige sandhed. Pure truth fra den måske mest sarkastiske pige på twitter.

Har ikke set nogle af Sex and the City-filmene og er tilsyneladende heller ikke gået glip af noget. I øvrigt sjovt med Manolo Blahnik. Skoene er pga SATC blevet hypet så meget, at kvinder per definition elsker dem – men i virkeligheden er størstedelen jo tudegrimme. Skoene altså.

Det var også nogenlunde min opfattelse af Distortion. Prisen for popularitet? Forhåbentligt går det ikke for meget ud over københavnernes selvforståelse som cool, undergrund og kulturelt overlegne ift. provinsen.

Udover at være en dansk internet-legende er Tveskov en sand mester i underspillet observational comedy. Her om ophævelsen af forbuddet mod rabatkuponer.

Sådan burde alle virksomheder være indrettet. Seriøst! Det vil jeg have skrevet ind i min næste kontrakt.

Du narrer ingen med det OH (overhørt) Jesper. Vi ved godt, det var dig selv, der sagde det!

Har aldrig været på Roskilde, men den slags historier giver da en lyst til at kigge forbi. Drak nogen øllen bagefter?

Godt huskeråd fra mikkelmarius. Det er noteret!

En analogi, der er subtil chauvinistisk – og dermed som udgangspunkt sjov. It just is!

Præcis Kahrzdn – med twitters mest umulige username. Endnu en grund til at demokratiet har spillet fallit. Kan vi ikke bare sætte en flok mennesker – som altid har ret – til at styre landet udenom alle de sløvende og ineffektive demokratiske processer? Her mener jeg populismen, det konstante fokus på enkeltsager og ligegyldige personlige hetzer, som mødeaktivitet og personlige skatteforhold.

Følger op med en ny omgang, når der er materiale til det.

Standard
Brok, Humor, IT, Sociale medier

Lys i Afrika er en tynd omgang grønvask af Energi Nord

Via min gamle techblog LabConfidential blev jeg gjort opmærksom på kampagnen Lys i Afrika, som Energi Nord står bag. Kort fortalt går det ud på, at Energi Nord sender en solcellelampe til Uganda for hver 25. person, der bliver fan af kampagnen på Facebook.

Redaktør Thomas Wittenburg vinklede historien som et eksempel på slacktivisme, der rent faktisk flytter noget. Set fra et brugersynspunkt er det selvfølgelig fuldstændig korrekt. Men set som en virksomheds ageren på sociale medier, så er Lys i Afrika-kampagnen i den grad et marketing-stunt uden hjerte og samvittighed.

Skeptiker og kyniker som jeg er, smed jeg følgende kommentar, som jeg nu gengiver her, da jeg synes den fortjener sit eget indlæg – alene pga min opdigtede dialog mellem Energi Nord og bureauet, som har udtænkt Lys i Afrika for dem. Mon det er for sent at blive tekstforfatter?

Btw så har facebook-siden nu  over 14.000 fans (som det ikke hedder mere) – i går morges var det omkring 2.200, så det er tydeligvis mig, der har misforstået noget.

— Kommentar start (originalt indlæg)

Det er selvfølgelig rigtig fint, at der ryger nogle lamper til afrika, og dernede er de jo nok rimelig ligeglade med, hvordan de er kommet derned – men er det ikke bare et marketingstunt – ovre i den grønvaskede afdeling?

Hvorfor skal man signe sig op til en corporate fanside, før Energi Nord gider sende en lampe til Uganda? Hvis de virkelig bekymrede sig så meget for belysningen i Centralafrika, hvorfor sender de ikke bare en container derned og måske udsender en pressemeddelelse om det?

Hvorfor skal vi – eller nærmere befolkningen i Uganda – tages som gidsler i Energi Nords jagt på publicity og facebook-fans?

Det virker ikke specielt oprigtigt, faktisk lugter det mest af, at et bureau har flækket en eller anden tilfældig kampagne sammen, fordi Energi Nord gerne vil være synlig på de der sociale medier alle taler om. Det virker som Energi Nords egentlige motivation.

Energi Nord: Hey, vi skal ind på det der facebook. Det er vist moderne.

Bureau: Ja klart. Alle virksomheder skal være på facebook, der super meget værdi i det.

Energi Nord: Men hvordan gør vi? Det er ikke noget vi skal bruge tid på vel?

Bureau: Nejnej, vi laver det hele for jer. I skal bare stille op til interviewene, når pressen ringer. Det handler bare om at få en masse fans, det elsker medierne at fortælle om.

Energi Nord: Fedt. Vi har nemlig travlt nok med at fjerne fokus fra al det kul og gas vi brænder af. Det der CO2-hype er virkelig en pestilens!

Bureau: Her er en idé: Vi sender en solcellelampe til et eller andet afrikansk land for hver 25. fan. Det vil give topmeget publicity, I vil se super ansvarsbevidste ud, Africa and all – og hey solceller – alternativ energi og alt det shit. Det går lige ind! Vi kalder det… “Lys i Afrika”!

Energi Nord: I like it! Keep talking!

Bureau: Vi kommer til at blæse Føtex og deres idiotiske Knolø kampagne af banen! Lys i Afrika har nok feel-good potentiale til at blive den mest succesrige corporate marketing-kampagne på facebook nogensinde! Er I klar til at træde ind i historiebøgerne?

Energi Nord: Men er det ikke kun en dråbe i havet? Hvad betyder et par tusinde dyrt producerede solcellelamper i Afrika, hvor mange millioner står uden helt basale livsnødvendigheder? Ville pengene ikke være bedre brugt på medicin, vaccinationer, landbrug, skolegang, vandforsyning…

Bureau: Jeg stopper dig lige der! Jeg er ikke her for at redde verden og sørge for at lille sorte Sambo går i skole, okay? Jeg er her for at skaffe jer max publicity! Seriøst, medicin og vand gider ingen sgu da høre om mere – it’s so 80’s. Jeg siger dig, solcellelamper rammer lige ned i tidsånden! Og husk I er et energiselskab – den ligger da lige til højrefoden!

Energi Nord: Okay, det er købt! Men hvilket land? Vi skal ikke ud i noget, hvor vi kan anklages for at støtte terrorister!

Bureau: Det er vist mest ovre i Mellemøsten. Der er enorm dårlig brand value i Mellemøsten. Vi tager bare et land i Afrika, er det ikke ligegyldigt? De bor jo alle i huler og slås hele dagen! haha

Energi Nord: Nåjo, det er sandt. Mere snaps?

Standard
Humor

Anmeldelse af Tina Lund – helt tæt på

Tina_Lund

I aften har jeg set et nyt tv-program fra Danmarks mest sete tv-kanal TV2, og det skilte sig så meget ud fra alt andet jeg – nogensinde – har set, at jeg blev nødt til at anmelde det. Min første anmeldelse i øvrigt.

Programmet handlede om en blond pige (meget lækker på den CrazyDaisy-agtige måde), som i introen forklarede, at hun går til ridning, men først fik sit gennembrud, da hun smed tøjet i et mandeblad. Derefter blev der taget endnu flere billeder af hende til blade og aviser – ikke pga sin ridning, men for at danse på tv.

Hun vil dog gerne respekteres som en professionel idrætsudøver og tager sin sport meget seriøst. Hun sagde i hvert fald, at hun træner rigtigt, rigtigt meget. Hun er vist også en af verdens bedste til sin sport. Jeg har dog aldrig set hende i konkurrence på tv, men det er jo ikke nødvendigvis hendes skyld. Ligesom hende den anden blondine i det der danseprogram, som vist også er verdens bedste til Taekwondo-dans. Stærkt oversete sportsgrene tilsyneladende.

Nå, men hende hestepigen, der altså er så interessant, at hun skal skildres over 4(!) programmer, er single og går meget op i at finde en kæreste. Det, selvom hun træner 5 gange om dagen og desuden tilbringer halvdelen af året på landevejene mellem ridestævner. Men fuldtidsprofessionelle idrætsudøvere har selvfølgelig også ret til et kærlighedsliv.

Hun synes dog det er træls, at medierne følger hende så tæt, da det gør det sværere at finde en kæreste. Det siger hendes BFF den meget berømte sangerinde Szhirley også. Hvorvidt hun og Szhirley var veninder før hun smed tøjet fremgik ikke helt klart. Man kan nu også mene, at det er unfair af TV2, at gå så tæt på hende over hele 4 programmer, når hun nu helst vil være fri.

Det lykkes hende dog at score en meget hesteinteresseret og berømt fodboldspiller, men det holdt ikke, hvilket måske kan tilskrives den – for hende – meget ubelejlige presseomtale.

Fordi hun er så dedikeret til sin sport, bor hun stadig hjemme. Det begynder dog at irritere hende, at hun i en alder af næsten 30 ikke kan have gæster inde på sit værelse, uden at forældrene ved det.

Det får vi at vide gennem nogle meget naturlige samtaler, hun har med sine forældre, og det er jo nogle konflikter, vi alle kan genkende. Så hun beslutter sig for at flytte hjemmefra. Dog ikke så langt, da hun får bygget en lejlighed ude i stalden – men man skal jo også kravle før man kan gå.

Hun har også en søster. Hun er flyttet hjemmefra, men er også en af verdens bedste til ridning, så de er faktisk konkurrenter. Hende skriver pressen dog ikke så meget om, måske hun ikke danser så godt?

Nu skulle man så tro, at hendes liv er en dans på roser, men sådan forholder det sig slet ikke. Hun faldt nemlig af hesten under en konkurrence og slog sig, og hesten kunne have trådt på hende. Det gjorde den nu ikke. Det skrev pressen også om.

Det var vist, hvad det første afsnit handlede om. Jeg har endnu ikke helt forstået, hvad det gik ud på, men det forklarer de nok i afsnit 2. Sådan er det tit med moderne tv.

Jeg har muligvis udeladt sekvenser/digtet lidt, men fik nogle ubehagelige blackouts under udsendelsen. Det er i øvrigt det første tv-program, der har fremkaldt den reaktion hos mig.

Programmet var lidt en blanding af Singleliv, LPS (sportsprogram) og The Hills (scripted reality), og da de programmer er store successer, kan det vel næppe gå galt denne gang for TV2?

Jeg uddeler ikke karakter, men vil blot sidestille programmet med en sang hende hestepigen har indspillet. Synge kan hun nemlig også. Ingen embed – det lort vil jeg alligevel ikke have liggende på min blog. Hov, der talte jeg vist over mig…

Standard
Digte, Humor, Innovation Lab

Hidtil bedste brug af Yammer

Det går hedt for sig på Yammer

Det går hedt for sig på Yammer

Yammer er mikroblogging for virksomheder, og vi har på Innovation Lab haft tjenesten kørende i et års tid, siden jeg introducerede det ifm. mit speciale om sociale medier i organisationer.

I den tid er det blevet brugt til lidt af hvert, men for nyligt fandt vi en ny anvendelse, som Thomas Wittenburg ikke var sen til at udråbe til den bedste hidtil: Nemlig Office Fight Night!

Årsagen var en ophedet debat – om hvordan man bør debatere på nettet, og pludselig slog LabConfidential-redaktøren over i rim – en udfordring undertegnede ikke var sen til at samle op. I tvivl om hvad Office Fight Night går ud på? Tjek nedenstående udveksling, som den udfoldede sig over Yammer. Se det er intern virksomhedskommunikation:

Thomas W: Jonas, du prøver at ramme med hul og uskarp retorik.
Men indser ikke, at du falder for dit eget trick.
Dine argumenter er blege som selleri.
Drop dog dit usle smagsdommeri.

Jonas J: Du er tom luft, en tyk dreng på tynd is.
Som snart vil indse, at du ikke kan en flyvende fis.
For du’ en wannabe og ligner din mor for i grunden…
Er du bare en kælling, der skriger og vil ha’ p** i munden.

Thomas W: Dit grundlag for debat er helt ude at skide.
En splejs som dig kan ingen lide.
Som en bitch falder du på halen over moden.
Inden du gi’r op, og ta’r den til roden!

Jonas J: Thomas, din tomme snak vil snart forstumme.
Og du vil lære kun at svømme hvor du kan bunde.
I babybassinet fuldt af pis og tyndskid.
Men det er jo ligesom hjemme i din lejlighed.

Thomas W: Du’ en lille luder din mor, den sæk.
Du gi’r op og gemmer virkeligheden væk.
Dine rim er som P2 – ingen mennesker lytter.
Fej dem ind under tæppet lissom Schlüter.

Jonas J: Thomas din grammatik er helt i hegnet.
Din dansklærer gav dig dommen ikke-egnet.
Men du bøjede dig forover og tog den i r**.
Og suttede lortet af uden den mindste tøven.

Thomas W: Jonas, det for mig som en overraskelse kommer.
At ingen endnu har stillet dig for en dommer.
Du må da fatte din teenagelyrik den har tabt.
For alle kan se det’ over min pik du har gabt.

Jonas J: Dine formuleringer er håbløse og ikke værd at spilde tid på.
Du er desperat, for du kan ikke få den op at stå.
Det lyder som en konfirmandsang, dine rim er for nemme at slå.
Hvad bli’r det næste? At det skal passe til “jeg er havren, jeg har bjælder på”?

Th0mas W: I din verden sker der sjældent en forvandling.
For der er meget langt fra tanke og til handling.
Derfor er der ingen, der undres eller løfter blikket.
Når du ligger på gaden og af din mor får r**** slikket.

Jonas J: Apropos gaden, hvordan går det så med din mors job?
Stadig ude på flisen og sælge sin krop?
Blot en skam ingen vil betale en krone.
For selv et handjob af så slidt en kone.

Thomas W: Din mor er så grim, at ingen i hendes mund kan komme.
Hun slikker og hun suger, men hendes tid er omme.
Hun gi’r sin alfons et kæmpe underskud.
For det er pisse dyrt, at se så billig ud!

Jonas J: Du er Lex Luthor, jeg er Supermand.
Jeg er ‘pagne, du er kloakvand.
Jeg er Audi, du er skoda.
Du er Jar Jar, jeg er Yoda.
Jeg er Louis, du er Tøj & Sko.
Jeg er præmietyr, du er avlsso!

Der mangler dog at blive kåret en vinder, men eftersom Thomas ikke har svaret, så har han vel klogeligt opgivet… Skulle nogle ledere i Innovation Lab blive bekymret over tonen – så er det jo kun for sjov! ;)

Standard