IT, Nordisk Film, Sociale medier

Få styr på din Facebook-strategi

Starfighters’ Facebook-seminar for Egmonts forretninger satte fokus på strategi, godt indhold og community management. Få resumeet her.

Tryk like og del denne status, hvis du har fødselsdag i år. Fuldfør denne sætning. Hvad skal du lave i weekenden? Virksomheder kæmper i disse dage om hurtigst at nå bunden for tiggeriet om engagement på Facebook. Meningsfuld dialog er erstattet med skabelonopdateringer, der ikke tjener andet formål end at fiske efter likes og kommentarer. Og var det meningen med Facebook?

Hensigten er god nok. Facebooks introduktion af Edgerank – algoritmen, som afgør hvor mange af dine fans, der rent faktisk ser dine brand-opdateringer (normalt er det kun omkring 16%), belønner Facebook-sider med højt engagement. Altså mange likes, kommentarer og shares. Aktive fans må betyde kvalitetsindhold, er logikken.

Resultatet er dog for det meste ikke kvalitet, men kommunikation med fans som var de 8-årige børn. Tryk like hvis du kan lide pizza. Seriøst?

Men hvordan får man så fans, der er oprigtig engagerede og ikke kun fordi, de igen og igen er blevet tigget om et like? Ved at tage dem alvorligt. Ved at vise, at du er lige så engagerede i dem, som du gerne vil have, de skal være i dig.

Det ligger alt sammen i din strategi for brug af Facebook. Hvad formålet er med din tilstedeværelse, hvordan den brydes ned i konkrete aktiviteter og måske allervigtigt – din indholdsstrategi og community management – selve håndværket at drive en social platform.

Det handler ikke om smarte værktøjer og store kampagner. De kan støtte, men kan aldrig være omdrejningspunktet. Det er dit indhold, og den måde du behandler dine fans på.

Starfighters har netop afholdt et Facebook-seminar, hvor vi talte om det at få styr på sin Facebook-strategi, indholdsstrategi og community management. Bla. gennemgik vi 15 områder, man bør have taget stilling til i sin strategi – lige fra krisehåndtering til newsjacking. Så man både kan komme væk fra skabelonstatusserne og lidt mere på forkant med de forjættede sociale medier.

Se slidesene fra præsentationen herunder eller kontakt Starfighters, hvis du har brug for lidt frisk luft, hjælp eller konstruktiv kritik til din Facebook-side.

Læs også hvad jeg tidligere har skrevet for Social Semantic om aktivitet i et brand community. Del 2.

Standard
Brok, IT, Sociale medier

Nye Facebook-pages åbner op for kommentarspam

Som om Facebook ikke er blevet belastende nok med virksomhedernes indtog. Før handlede det om sjov, lækre tøser og billeder af talende katte, i dag er alt reduceret til facebook-marketing, aggressive “virale” metoder og den ensidige jagt på ‘likes’. Med det ny page-design er det lige blevet meget værre.

Har du en WordPress-blog? I så fald kender du med sikkerhed spambotsene, som hærger kommentarfelterne med deres mere eller mindre opfindsomme påfund. De mest originale “roser” forfatteren med bemærkninger som:

“Really interesting articles. I enjoyed reading it”.

Fordi selv spambots ved, at mennesker er forfængelige og til fals for selv autogenereret ros.

Er det spam? Måske ikke i lovmæssig forstand, men både du og jeg ved, at kommentarer, der sprøjtes ud i alle retninger med generisk indhold alene for at gøre reklame for afsenderen, er spam. Fakta!

Tilbage til de nye Facebook-pages

Men hvad har kommentar-spam med de nye Facebook-sider at gøre? Alt! Med det nye page-design blev det nemlig muligt at bruge Facebook som en side – og altså også kommentere på andre sider som sin egen side.

Således kan man som sin side gå ind på 100 forskellige sider og skrive generiske ting som “Cool side”, “Spændende”, “Tillykke med den flotte side” osv. Kun med det formål at få sin egen side vist som afsender og dermed trække trafik og likes til den.

Et par cases med pirattaktikken

Men det er jo bare teori. Findes der virkelig mennesker med så tvivlsom moral, at de vil anvende sådan en pirattaktik, tænker du? Hey, vi taler om online-marketing – der findes ingen nedre grænse! Tillad mig at demonstrere:

Facelifter.dk er et dansk Facebookbureau, der designer, udvikler og hoster Facebooksider. Deres strategi er meget enkel: Tag ovenstående besked og post den på en masse sider, gerne forholdsvis store brands. Omfanget er formentlig ca. 100 pages, men de fleste er nu blevet slettet af page-admins. Hvorfor mon? Se flere eksempler her.

Jeg konfronterede efterfølgende Facelifter med deres taktik på deres egen væg. Jeg kan desværre ikke vise det, da de slettede kommentaren og efterfølgende blokerede mig fra deres side. Men inden de slettede det, nåede de at svare således:

Det er lige blevet muligt for virksomheder at sende beskeder til hinanden via Facebook. I den forbindelse har vi valgt at give et par E-bøger ud, som kan være med til at hjælpe virksomheder igang på Facebook. E-bøgerne er fuldstændig gratis. Vi beklager hvis du synes det er pirateri :)

No-budget Markedsføring er et tiltag fra det Vejle-baserede reklamebureau Marginal. Som navnet antyder, så er det en workshop, hvor man kan lære markedsføringstricks for et nulbudget. Det går tilsyneladende ud på at kommentere på alverdens Facebooksider fra sin egen side for derved at gøre opmærksom på sig selv. Se flere eksempler her.

Bemærk at de rosende kommentarer narrer flere sideejere, som endnu ikke har gennemskuet tricket. Min favorit er dog “kommentaren” lagt på Louisianas væg, der blot består af et udråbstegn. Der kan man da tale om minimumsindsats.

Hvornår er en kommentar så spam?

Er det spam, som Facelifter.dk og Marginal har gang i? Igen formentlig ikke i lovmæssig forstand, ligesom de garanteret vil argumentere, at de oprigtigt mener deres tilfældige ofres sider virkelig er “spændende”, “cool” og “!”. Men det vil WordPress-spambotsene sikkert også, hvis de kunne sige andet end “Interesting article”. Men både du og jeg ved, at det er spam – altså medmindre du arbejder med online-marketing.

Det er selvfølgelig en balancegang, for hvor går grænsen? Kan man så slet ikke kommentere som en side uden at blive beskyldt for spam? Tjah det må vel være op til den enkelte sideejer at vurdere, hvornår kommentarer bidrager til siden eller blot er ren selvpromovering – ligesom det altid har været tilfældet.

Flodbølgen kommer

Med det ny page-design og kommentarmuligheder vil der dog med sikkerhed komme en sand flodbølge af meget aktivt kommenterende sider som Facelifter.dk og No-budget markedsføring, som vil teste både Facebook, sideejere og i sidste ende brugernes tolerance til det alleryderste.

Og du ved, at snart vil alle social media konsulenter skrive artikler og fortælle deres klienter, hvor vigtigt det er, at de kommenterer fra deres side på mindst tre andre (strategisk favorable) sider om dagen. “Det er nemlig en god og billig måde, at få gjort opmærksom på sig selv”.

Man spørger sig selv: Var det virkelig det, Facebook handlede om, og er det ikke snart nok?

Her er en video fra Pimp My Fan Page, der opstiller et scenarie, hvor en ejer af flere sider, kan have en debat kørende mellem sine mange sider på en stor side, hvor man gerne vil promoveres. Ja, mulighederne er mange…

Har du set andre eksempler på pages som Facelifter.dk og No-budget markedsføring, der sprøjter kommentarer ud til H og V, så giv gerne lyd.

Standard
Innovation Lab, IT

Innovation Lab: Map of the Future

Da jeg var på Innovation Lab, var en af mine store ambitioner at lave et årligt trend map – ligesom dem What’s Next laver. Trods flere forsøg lykkedes det aldrig at skabe den nødvendige opbakning, men det, der skulle til, var åbenbart min afgang (og tredjepartsfinansiering), for nu har de lavet et – og det ser virkelig fedt ud!

Det er dog ikke helt så overskueligt, hvilket strider lidt mod idéen med et kort;  Megatrendsene og subtrendsene (den blå skrift) er svære at læse. Man savner også lidt en tidshorisont for, hvornår trendsene manifesterer sig.

Men flot er det – men ham, som styrer tegnepennen derinde, er også en af de dygtigste grafikere, jeg kender, så helt galt kunne det vel aldrig gå?

Kortet viser fremtidens forbrugertrends, produktionstrends og detailhandelstrends og er lavet for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og Beklædning, som er et innovationsnetværk under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU).

Download kortet som pdf.

Standard
IT, Personlig, Sociale medier, Twitter

Ting der afgør om jeg følger dig på Twitter

Twitter bio

+ Interessante jobs
+ Interessante virksomheder
+ Betydningsfulde stillinger
– Lommefilosofiske men intetsigende udtryk

De sidste 10-15 tweets

+ Sjove/skæve/indsigtsfulde betragtninger
+ Stramme, skarpe updates
+ Interessante links
+ Korrespondance med andre jeg følger
– For mange retweets
– For mange ligegyldige statusopdateringer om dit liv – så interessant er du ikke!
– For meget sniksnak. Hold det på arto tak
– Flooding. Hellere få, men velovervejede tweets

Billede

+ Hotness. I am only a man
– Twitterfugle, grafik, illustrationer, skjulte ansigter

Followers/Followings

+ Rigtige mennesker
– Follower hunters, spambots, sexbots
– Justin Bieber

En enkelt + fra listen kan være nok. Et enkelt – kan også være nok.

Nåja, om du har mange followers eller høj “fame ratio” (mange followers, få followings), har absolut ingen betydning – hverken ift min beslutning eller i det hele taget! Det tager een dag, lav moral og et par twitter-services at få 2k+ followers, så der er ingen respekt at hente der. Er du en af dem, som batch-følger folk, for dagen efter at un-følge de, som ikke fulgte tilbage – så burde du måske overveje, om du er på twitter af de rette årsager.

Standard
Innovation Lab, IT, Sociale medier

Social shopping, 4chan og community building

Det er godt nok over 1½ år siden, jeg stoppede som redaktør for Innovation Labs teknologiske nyhedstjeneste LabConfidential, men lige før sommerferien blev jeg bedt om vikariere et par dage pga. travlhed. Det blev til 7 små historier, hvor jeg lige vil gøre lidt reklame for de bedste. Læs bl.a. om min darling Social Shopping, det forunderlige 4chan og få tips til at bygge et brand community.

Hvem laver det første social shopping community?

Social shopping er sociale netværkstjenester med en forretningsmodel – og er totalt fraværende herhjemme.

At tage på shoppingtur nede i byen er ofte en social oplevelse med venner eller kæreste, hvor produkter bliver vurderet, prøvet og diskuteret i et væk. Internethandel derimod foregår som regel alene foran skærmen, hvor ens nærmeste rådgivere i værste fald er webshoppens egne produktbeskrivelser og i bedste fald tvivlsomme anmeldelser fra totalt fremmede. Social shopping handler om at gøre e-handel til en social oplevelse, hvor du får råd og tips og deler dine bedste indkøb med dine venner.

4chan: Det magtfulde og berygtede forum du aldrig har hørt om

Populære fænomener som Lolcats og Rickrolling er udtryk for en særlig “internetkultur”, der begge er fostret i et af nettets dybeste afkroge, hvor kun de modigste – eller mindst sarte tør komme.

Trolls. Du kender dem godt. Netdebatørerne, der hensynsløst nedgør alt og alle, bevidst kører debatter af sporet og generelt bare opfører sig nederdrægtigt og ondskabsfuldt. Forestil dig så dem alle samlet i ét forum, uden regler og med fuld anonymitet. Så har du forummet 4chan, der er et af nettets største og utvivlsomt det mest berygtede. Det er både et sociologisk studie i internetanarki samt ekstreme mængder af smæderier, absurde billeder, manga og naturligvis – porno.

5 tips til at skabe aktivitet i dit brand community

Den hellige gral i social media marketing er aktivitet blandt ens fans. Vi kigger på nogle afgørende faktorer til succesfuld community-building.

Alle snakker om sociale medier og social media marketing. Der skal deltages, skabes dialog, nedbrydes mure, opbygges loyalitet osv. Den smøre har enhver selvbestaltet social media-ekspert lært udenad – og skrevet i sin email-signatur. Men hvordan fungerer det i praksis? Hvordan bygger man de eftertragtede brand communities, hvor loyale fans og followers dyrker dit brand og fungerer som de fineste ambassadører og den bedste reklame, du aldrig vil kunne betale dig fra? Vi giver her fem konkrete råd og et par idéer til, hvordan du kan aktivere dit brand community.

6 besynderlige alternative energikilder

Presset øges for at finde alternativer til kul og olie. Her er 6 du måske ikke lige har tænkt på.

For et par år siden lavede vi en liste med titlen “Tåbelige alternative energikilder“, fordi vi mente, der var gået lidt for meget pr-stunt i greentech frem for seriøse løsningsforslag. Vi lovede en opfølgning, og her er den. Dog med en ændring af overskriften, da følgende 6 alternative energikilder ikke (alle) er direkte tåbelige, men så i hvert fald en tand til den alternative side. Altså mere end det åbenlyse…

Af ren selvpromovering kan jeg i øvrigt afsløre, at blandt de mest læste historier de seneste tre måneder på LabConfidential, ligger de ovennævnte historier ok placeret. De gult markerede artikler, kommer fra denne hånd.

Samtlige historier, jeg har skrevet til LabConfidential (+400). Jeg burde lave en top ti over mine mest vellykkede labconf-historier…

Standard
Brok, Humor, IT, Sociale medier

Lys i Afrika er en tynd omgang grønvask af Energi Nord

Via min gamle techblog LabConfidential blev jeg gjort opmærksom på kampagnen Lys i Afrika, som Energi Nord står bag. Kort fortalt går det ud på, at Energi Nord sender en solcellelampe til Uganda for hver 25. person, der bliver fan af kampagnen på Facebook.

Redaktør Thomas Wittenburg vinklede historien som et eksempel på slacktivisme, der rent faktisk flytter noget. Set fra et brugersynspunkt er det selvfølgelig fuldstændig korrekt. Men set som en virksomheds ageren på sociale medier, så er Lys i Afrika-kampagnen i den grad et marketing-stunt uden hjerte og samvittighed.

Skeptiker og kyniker som jeg er, smed jeg følgende kommentar, som jeg nu gengiver her, da jeg synes den fortjener sit eget indlæg – alene pga min opdigtede dialog mellem Energi Nord og bureauet, som har udtænkt Lys i Afrika for dem. Mon det er for sent at blive tekstforfatter?

Btw så har facebook-siden nu  over 14.000 fans (som det ikke hedder mere) – i går morges var det omkring 2.200, så det er tydeligvis mig, der har misforstået noget.

— Kommentar start (originalt indlæg)

Det er selvfølgelig rigtig fint, at der ryger nogle lamper til afrika, og dernede er de jo nok rimelig ligeglade med, hvordan de er kommet derned – men er det ikke bare et marketingstunt – ovre i den grønvaskede afdeling?

Hvorfor skal man signe sig op til en corporate fanside, før Energi Nord gider sende en lampe til Uganda? Hvis de virkelig bekymrede sig så meget for belysningen i Centralafrika, hvorfor sender de ikke bare en container derned og måske udsender en pressemeddelelse om det?

Hvorfor skal vi – eller nærmere befolkningen i Uganda – tages som gidsler i Energi Nords jagt på publicity og facebook-fans?

Det virker ikke specielt oprigtigt, faktisk lugter det mest af, at et bureau har flækket en eller anden tilfældig kampagne sammen, fordi Energi Nord gerne vil være synlig på de der sociale medier alle taler om. Det virker som Energi Nords egentlige motivation.

Energi Nord: Hey, vi skal ind på det der facebook. Det er vist moderne.

Bureau: Ja klart. Alle virksomheder skal være på facebook, der super meget værdi i det.

Energi Nord: Men hvordan gør vi? Det er ikke noget vi skal bruge tid på vel?

Bureau: Nejnej, vi laver det hele for jer. I skal bare stille op til interviewene, når pressen ringer. Det handler bare om at få en masse fans, det elsker medierne at fortælle om.

Energi Nord: Fedt. Vi har nemlig travlt nok med at fjerne fokus fra al det kul og gas vi brænder af. Det der CO2-hype er virkelig en pestilens!

Bureau: Her er en idé: Vi sender en solcellelampe til et eller andet afrikansk land for hver 25. fan. Det vil give topmeget publicity, I vil se super ansvarsbevidste ud, Africa and all – og hey solceller – alternativ energi og alt det shit. Det går lige ind! Vi kalder det… “Lys i Afrika”!

Energi Nord: I like it! Keep talking!

Bureau: Vi kommer til at blæse Føtex og deres idiotiske Knolø kampagne af banen! Lys i Afrika har nok feel-good potentiale til at blive den mest succesrige corporate marketing-kampagne på facebook nogensinde! Er I klar til at træde ind i historiebøgerne?

Energi Nord: Men er det ikke kun en dråbe i havet? Hvad betyder et par tusinde dyrt producerede solcellelamper i Afrika, hvor mange millioner står uden helt basale livsnødvendigheder? Ville pengene ikke være bedre brugt på medicin, vaccinationer, landbrug, skolegang, vandforsyning…

Bureau: Jeg stopper dig lige der! Jeg er ikke her for at redde verden og sørge for at lille sorte Sambo går i skole, okay? Jeg er her for at skaffe jer max publicity! Seriøst, medicin og vand gider ingen sgu da høre om mere – it’s so 80’s. Jeg siger dig, solcellelamper rammer lige ned i tidsånden! Og husk I er et energiselskab – den ligger da lige til højrefoden!

Energi Nord: Okay, det er købt! Men hvilket land? Vi skal ikke ud i noget, hvor vi kan anklages for at støtte terrorister!

Bureau: Det er vist mest ovre i Mellemøsten. Der er enorm dårlig brand value i Mellemøsten. Vi tager bare et land i Afrika, er det ikke ligegyldigt? De bor jo alle i huler og slås hele dagen! haha

Energi Nord: Nåjo, det er sandt. Mere snaps?

Standard
Innovation Lab, IT, Sociale medier

Præsentation om social media marketing

I går var jeg et smut i Grenaa ifm. Ibiz Centrets DanmarksTur for at tale om sociale medier og markedsføring. Jeg havde valgt indgangsvinklen “Sociale Medier som tillidsskabende værktøj”, da af de mange forskellige måder at markedsføre sig på sociale medier – er den tillidsbyggende klart den med det største perspektiv. En potentiel game changer!

Se hele præsentationen herunder – eller se alle mine præsentationer, som jeg også har lagt op. Der er introduktioner til blogging, søgemaskineoptimering, Web 2.0 og en tech&trends hitliste fra sidste år. Du kan læse et længere oplæg på innovationlab.dk.

Det var en lang tur fra Nørrebro til Grenaa – og tilbage. Men fik lov at chille i trucker loungen nede på havnen i Grenaa – og hvem kan egentligt sige, at de har gjort det? :)

Standard
Eksperimenter, IT

Café Stella offer for ondsindet hetz

Der er i øjeblikket en ondsindet hetz i gang mod Cafe Stella med overskrifter som “Cafe Stella banker kunderne”. Det har absolut intet på sig og beviser kun, hvor galt det kan gå, når bloggere går i selvsving uden kildekritik. Det eneste udsagn i sagen mod Cafe Stella er fra nogle berusede studerende, som forsøgte at snyde sig fra barregningen.

Man kan med rette spørge sig selv om hvem der har det største problem: Cafe Stella eller en blodtørstig sensationslysten blogosfære ivrig efter at hævde deres selvudråbte magtposition?

Ovenstående afsnit er et eksperiment og rent påfund. Jeg tager ikke parti i sagen. Jeg ved ikke, hvad der er sket på Cafe Stella, har aldrig været på Cafe Stella og kender ingen af de implicerede parter. Faktisk er jeg ligeglad.

Formålet er udelukkende at se, hvor høj pagerank dette indlæg kan få på søgninger om Cafe Stella. Med hjælp fra Modebevægelsen har de negative overskrifter ryddet alle søgninger på Cafe Stella, og man taler nu igen om bloggernes magt. Man taler ikke så meget om det er en magt, de kan håndtere.

Men hvor nemt er det at lave et opdigtet modindlæg, der tilbageviser alle påstandene mod Cafe Stella? Det finder vi lige straks ud af.

Beklager forvirringen, men vær velkommen til at linke til dette indlæg ;)

Og for prins knud: Jeg har ingen forbindelser til Cafe Stella. Faktisk lyder det ikke som et særligt rart sted.

Standard
Brok, IT

Orango “stjæler” privat domænenavn

bjoernebanden

Dette indlæg har alene til formål at gøre det vanskeligere for webbureauet Orango at skjule al den negative omtale, de har fået ifm. domænesagen om orango.dk, som beskrevet på ComOn. Blot i det tilfælde, at Orango – mod forventning – skulle være effektive til online reputation management, hvilket de utvivlsomt vil forsøge sig med for at drukne Orangogate.

Man kan læse, hvad folk mener om Orango på Trustpilot. De er overvejende negative. På Twitter tales der også om dem. Tidligere kunne man også læse kommentarer på Orangos Facebookside, men dem har de valgt at slette uden selv at komme med nogen form for udmelding.

Jeg synes sagen er dybt problematisk og er tilbøjelig til at mene, at de sande skurke er Klagenævnet for Domænenavne, som har handlet meget suspekt både i denne og i sagen om eof.dk.

Samtidig synes jeg, Orango har behandlet sagen ekstremt dårligt med deres påfaldende tavshed. De har i deres markedsføring benyttet sig af sociale platforme som blog, facebook og twitter – og altså foregivet at være interesseret i dialog med brugerne, som tiden foreskriver. Men i samme øjeblik en krise opstår, så klapper man i som en østers – og lukker alle former for feedback ned.

Det virker utroværdigt af Orango. Har man sagt A – og inviteret indenfor ad sociale kanaler, så må man også sige B – og møde kritikken ansigt til ansigt. At tro, man kan tie sagen ihjel, er naivt og viser komplet manglende forståelse for krisekommunikation – og sociale medier på nettet.

I så fald er her et tip: Skift navn! I har alligevel kun eksisteret under et år, og Orango vil for altid være sammenkædet med Orangogate, så for jeres virksomheds fremtids skyld – så skift navn. Helst til et, hvis .dk-domæne er ledigt…

Og sig derefter undskyld! Undskyld hele miseren – skyd eventuelt skylden på Klagenævnet for Domænenavne, dem er vi alle enige om at hade. Ansæt måske en (med forstand på social media) til at styre jeres online-brand. Og lad herefter være med at lave dummerter de næste 2-3 år. Som fx at skrive blændende anmeldelser til produkter I selv står bag.

Bare et forslag…

(Læs også disse indlæg, som kommenterer på Orangogate)

Standard
Innovation Lab, IT

Vil real-time søgning blive Googles Waterloo?

Google Twitter

Tjah, man kan jo altid linke til indlæg, man har skrevet andetsteds, når man ikke rigtig ved, hvad der skal stå her…

Twitters popularitet har sat fokus på et internetforbrug, der altid har været en underliggende faktor, men først nu for alvor er blevet trukket frem i lyset. Nemlig adgang til information i tilnærmelsesvis realtid. Ikke en time eller en dag efter, når Googles indekseringsbotter har været forbi de nyeste artikler og blogindlæg, men lige nu og her som begivenhederne udfolder sig.

Søgning i den form for information, som især Twitter udmærker sig ved at være indrettet til, stiller traditionelle søgemaskiner overfor nogle udfordringer, de hidtil ikke har været vant til – nemlig realtidssøgning!

“Er realtidssøgning overhovedet interessant for andre end nyhedshungrende, internetafhængige informationsjunkier for hvem det at vide alting først muligvis er det nærmeste, de kommer meningen med livet?”

Læs hele indlægget hos Innovation Lab.

Standard