Sociale medier

Hvornår glemte vi fællesskabet på sociale medier?

Branded indhold på sociale medier er som at se reklamer med like-knapper. Men sociale platforme har altid handlet om noget andet. Nemlig fællesskab. Måske ligger løsningen der?

Styrken ved sociale medier – også før man kaldte det sociale medier – har altid været evnen til at forbinde mennesker om noget, man var fælles om. Venner, familie, interesser, værdier. Det er i fællesskabet og netværket, at sociale medier kan noget særligt, som andre medier ikke kan.

Online communities er heller ikke længere forbeholdt tech-nørder og hesteglade teenagere. Vi er blevet vant til at færdes på nettet, så i alle afskygninger formes digitale fællesskaber og særligt på Facebook. Venligboerne er et godt eksempel på både netværkseffekt, og hvordan det fører til reelle handlinger, når formålet er stærkt nok.

Virksomheder og organisationer har det dog med at bruge sociale platforme på måder, der minder forfærdelig meget om printannoncer blot med like-knapper. Hvis de da ikke tricker sig til en form for engagement, der udmunder i 300 identiske kommentarer, så man kan blære sig med højt organisk reach uden tanke på substansen.

Det er under alle omstændigheder udtryk for en en-til-mange relation. Brandet, der taler til de mange, og den dag brandet stopper med at tale, ja så bliver der stille. Et fællesskab består af mange-til-mange relationer og ikke kun én stemme. Det gør det mere bæredygtigt og giver en holdbarhed, der strækker sig længere end blot den seneste content calendar.

Apropos ’content’ så har rigtig mange fået øjnene op for content marketing. Hvilket ret beset ”blot” handler om at lave god reklame i stedet for dårlig reklame, hvilket ingen jo kan have noget i mod.

Det stiller dog virksomheden i et dilemma, da det er svært og ressourcekrævende at lave godt indhold MED høj frekvens. Samtidig er der uendelig meget indhold, der konkurrerer om opmærksomheden. Det er derfor, der findes newsfeed-algoritmer. Så kompenserer vi ved at tale om hero-content, som så skal have et ordentlig spark annoncekroner i røven, men udfordringen er grundlæggende den samme, metoden kan ikke skelnes fra traditionel annonceindrykning – og du svømmer stadig i et blodrødt hav.

I stedet for udelukkende at fokusere på indhold og distribution – en kamp langt de fleste vil tabe, var det måske en idé at arbejde med fællesskabet og netværksdannelsen i højere grad. Det vil også give et tiltrængt formål og substans til brand-kommunikationen, hvor den såkaldte autenticitet mest består af en tekstforfatter, der forsøger at ramme brandets konstruerede tone i et anstrengt newsjack, hvor produktet er mast ind i en semi-aktuel begivenhed. Obskure mærkedage som international pandekagedag har aldrig fået så meget opmærksomhed, siden brands løb tør for idéer på sociale medier.

Du kan arbejde med fællesskabet og fællesskabsdannende kommunikation i mange former. Startende med selve grundstrukturen – designet i dit community, som skal anspore til bruger-til-bruger interaktion og medejerskab. Brandet er ikke den eneste stemme i lokalet, men er i større grad den der skaber rammerne og giver stemme til andre. Så skal man heller ikke tale så meget.

Du kan også nå langt med indholdet, som skal tale til folks selvopfattelse – den måde de ser sig selv og verden på. Kan brandet forstærke eller bekræfte den identitet; at man siger noget om sig selv gennem brandets position, etableres her et værdifællesskab. Og så behøver man heller ikke at være så taktisk. Vi forstår jo hinanden.

Den klassiske community management må heller ikke glemmes. Altså hvordan man håndterer, anerkender og modererer sit community, og er den gode vært for festen, alle har lyst til at deltage i. Det er en overset disciplin og har ikke længere den samme status, da den forbindes med ”Fire posts om ugen plus kundeservice på Facebook”-tilgangen, som var fremherskende for nogle år siden.

Næste generation af community management handler således om at dyrke fællesskabet på flere niveauer; i strukturen, i indholdet og i håndteringen af indsatsen på sociale medier. Derved investerer du ikke blot i letfordærveligt ’content’, men i et fællesskab og et formål, man kan tage ejerskab af, og som ikke er nær så afhængig af det næste stykke indhold i kalenderen.

Man taler meget om at arbejde på mediets præmisser, når man laver marketing på sociale medier. Jeg mener, den præmis er at skabe fællesskaber og netværk – ikke at flytte tv-spottet eller displaybanneret ind i nyhedsfeedet.

Standard
Sociale medier, Twitter

De mest retweetede danske tweets


mest-retweetet-danske-tweet
Som redaktør af Twitologi er det blevet en vane at holde øje med populære tweets, især de, der bliver retweetet meget. Herunder er således et bud på de danske tweets med flest retweets.

Under skyderierne i København, omtalt som #cphshooting, blev der retweetet så massivt, at disse tweets har fået en særskilt liste.

Listen opdateres løbende. Har du set et tweet, der hører til på listen (over 100 RT), så smid det endelig i en kommentar!

Listen fokuserer på dansksprogede tweets eller tweets fra personer med fortrinsvis danske modtagere. Tweets fra danskere som Kevin Magnussen, Rene Redzepi, Benjamin Lasnier, Nicklas Bendtner, David Heinemeier, Christian Eriksen mfl. er således ikke medtaget her.


  1. Det lader til at langt størstedelen af retweets er fra bots, så om tweetet har en berettigelse her, er stærkt tvivlsomt.


  2. Eftersom det er engelsk, og de fleste RT er fra ikke-danske konti, hører det strengt taget ikke hjemme på listen, men er alligevel taget med da kontoen, @PeterToo, er overvejende dansk. Originalen (168 RT)

  3.  
  4. liamoconnor

    Liams tweet er nu slettet men havde mindst 564 retweets.


  5. Kontekst:Farmand blev fyret fra Swansea.

Som der bliver gjort opmærksom på i kommentarerne, så har @peterfalktoft og @esbenbjerre ca 3-400 tweets hver med over 100 retweets. Derfor sættes en kunstig begrænsning på max 3 tweets fra én konti. Vi skal jo alle være her.

Standard
Curious, Sociale medier

Alt hvad vi hidtil har lært om marketing på sociale medier

Jeg underviser af og til på KEA i social media marketing og strategi. Det går i praksis ud på, at jeg bruger en dag på at fortælle røverhistorier om mit arbejde i Curious.

Her er præsentationen, som egentlig meget godt viser, hvordan vi i øjeblikket arbejder med marketing på sociale medier.

Der er en overvægt af vores egne cases, det er trods alt nemmest at dele erfaringer fra ting, man selv har arbejdet med – ikke alle social media eksperter er så priviligerede…

Der er ingen store billeder som baggrund for tweetvenlige punchlines, der er slides kun med tekst og endda med punktopstillinger. Det er faktisk ikke ret kønt, men det er heller ikke meningen.

Det er ikke designet til en scene, men er et arbejdsredskab, og værktøjer i brug slides og skiftes hele tiden ud. Så det er “game worn” metoder, vi præsenterer her. Og det skal lugte lidt af sved :)

Standard
Humor, Sociale medier

Bag kulissen hos Tivoli og Kopenhagen Fur

Kontekst: Tivoli indgår samarbejde med Kopenhagen Fur. Dyreaktivister går amok på Tivolis Facebook-side. Tivoli “slår igen” og opretter et pelsforum for at dirigere kritikken væk fra Facebook.

Sådan forestiller jeg mig dialogen mellem Tivolis direktør og kommunikationschef:

Dir: De her forbandede vegan-elskende hippier ødelægger vores image på det der MySpace.

Komm: Det hedder Facebook, hr direktør.

Dir: Facebook schmacebook, få de tofu-ædende terrorister til at holde kæft! Slet lortet!

Komm: Det kan give voldsomt bagslag. Folk tror der er ytringsfrihed på Facebook.

Dir: Okay George Washington, hvad er dit forslag så?

Komm: Vi opretter et forum et andet sted og siger al pelssnak skal foregå der. Vi lover at “være tilstede” for at give det legitimitet. Ingen vil bruge det, men det er ikke pointen.

Dir: Jeg kan lide det, fortsæt. Hvad er pointen?

Komm: At vi kan slette de der arbejdsløse Anima-aktivisters indlæg på Facebook med henvisning til forummet.

Dir: Perfekt. Hvor meget vil det koste?

Komm: Vi bruger noget gratis hylde-software, får det til at se så kedeligt ud som muligt – og sætter praktikanten til at svare på indlæg.

Dir: Hende den lille frække, vi kun ansatte pga julefrokosten, haha?

Komm: Præcis. Om et par uger er det hele glemt. Så finder pressen noget nyt, folk kan blive forarget over. Jeg kender en fyr som skriver falske anmeldelser på Trustpilot. Tænker at tippe DR – de hopper på hvad som helst.

Dir: Så er det afgjort. Videre til næste punkt: Hvor meget skal årskortet stige næste år?

Standard
AGF, Sociale medier, Twitter

Historien om #UltraTwitterAGF

Det var egentlig meningen, at det kun skulle leve på Twitter, men der er efterhånden så mange, der bruger tagget #UltraTwitterAGF, at det fortjener et blogpost for at få historien med.

#UltraTwitterAGF er en uofficiel AGF-fanfraktion, der kun eksisterer på Twitter, og man bruger blot hashtagget #UltraTwitterAGF for at være med. Der er ingen ledelse, der er intet medlemskab, det er blot en måde at vedkende sig sit tilhørsforhold til klubben over dem alle, AGF.

Derfor er tagget heller ikke #AGF, da det er for neutralt og bruges af medier, udenforstående og fans af inferiøre og underlegne klubber. Bruger man derimod det forholdsvis lange og lidt klodsede #UltraTwitterAGF, er der ikke tvivl om, at afsenderen er AGF-fan.

Tagget opstod i forbindelse med Martin Jørgensens tilbagevenden til AGF i 2010 og en udveksling mellem undertegnede og @jeppeengell. Hele tråden så således ud:

Og endte med:

Blandt de første til at tage tagget til sig var derudover bla. @appoulsen, @kfriis, @udkantsadam, @goerlitz, @andreasmik og @arndal – alle fik også lavet den meget sjældne #ultratwitteragf t-shirt.

#UltraTwitterAGF opstod således spontant, navnet er inspireret af Vesterbro Hardcore, men en søgning viser, at så mange har taget det til sig, at det har fået sin helt egen identitet.

Standard
IT, Nordisk Film, Sociale medier

Få styr på din Facebook-strategi

Starfighters’ Facebook-seminar for Egmonts forretninger satte fokus på strategi, godt indhold og community management. Få resumeet her.

Tryk like og del denne status, hvis du har fødselsdag i år. Fuldfør denne sætning. Hvad skal du lave i weekenden? Virksomheder kæmper i disse dage om hurtigst at nå bunden for tiggeriet om engagement på Facebook. Meningsfuld dialog er erstattet med skabelonopdateringer, der ikke tjener andet formål end at fiske efter likes og kommentarer. Og var det meningen med Facebook?

Hensigten er god nok. Facebooks introduktion af Edgerank – algoritmen, som afgør hvor mange af dine fans, der rent faktisk ser dine brand-opdateringer (normalt er det kun omkring 16%), belønner Facebook-sider med højt engagement. Altså mange likes, kommentarer og shares. Aktive fans må betyde kvalitetsindhold, er logikken.

Resultatet er dog for det meste ikke kvalitet, men kommunikation med fans som var de 8-årige børn. Tryk like hvis du kan lide pizza. Seriøst?

Men hvordan får man så fans, der er oprigtig engagerede og ikke kun fordi, de igen og igen er blevet tigget om et like? Ved at tage dem alvorligt. Ved at vise, at du er lige så engagerede i dem, som du gerne vil have, de skal være i dig.

Det ligger alt sammen i din strategi for brug af Facebook. Hvad formålet er med din tilstedeværelse, hvordan den brydes ned i konkrete aktiviteter og måske allervigtigt – din indholdsstrategi og community management – selve håndværket at drive en social platform.

Det handler ikke om smarte værktøjer og store kampagner. De kan støtte, men kan aldrig være omdrejningspunktet. Det er dit indhold, og den måde du behandler dine fans på.

Starfighters har netop afholdt et Facebook-seminar, hvor vi talte om det at få styr på sin Facebook-strategi, indholdsstrategi og community management. Bla. gennemgik vi 15 områder, man bør have taget stilling til i sin strategi – lige fra krisehåndtering til newsjacking. Så man både kan komme væk fra skabelonstatusserne og lidt mere på forkant med de forjættede sociale medier.

Se slidesene fra præsentationen herunder eller kontakt Starfighters, hvis du har brug for lidt frisk luft, hjælp eller konstruktiv kritik til din Facebook-side.

Læs også hvad jeg tidligere har skrevet for Social Semantic om aktivitet i et brand community. Del 2.

Standard
Sociale medier, Twitter

Sådan overlever du din første Twedagsbar – en guide

Den første Twedagsbar kan være angstfremkaldende. En social event med et rum fuld af – i princippet – fremmede mennesker. Mareridt much? Men frygt ikke, følg denne guide og du slipper ikke bare helskindet igennem, men kommer til at elske Københavns sjoveste netværksevent.

Det følgende er baseret på erfaringer fra en genert person, som havde været på Twitter i flere år og brugt adskillige forsøg, inden modet blev stort nok til at møde op til den første Twedagsbar – men som nu sjældent misser en. Overskriften kunne også være “En introverts overlevelsesguide til netværksarrangementer”.

1. Gør dit hjemmearbejde

Tjek deltagerlisten så du ved, hvem der kommer og hvad de laver – så’en nogenlunde. Du kan med fordel sikre dig, at nogle fra din nærmeste twitter-kreds også kommer. Det er betryggende at vide, at man kan genkende et par stykker, og at der er fællesnævnere at tale om. Det er mest for selvtillidens skyld.

2. Kom fashionable late

Vær ikke den første, vær ikke den sidste. At være blandt de allerførste på stedet, kan kun resultere i ekstrem akavethed. Vent mindst en time, så er du sikker på, at twedagsbaren er etableret, og der er nok med mennesker med navneskilte til stede. Kommer du for sent, er folk for fulde, de fleste skredet og resten er gået fra høflig mingling til en indforståethed, du umuligt kan være med på.

3. Tag toppen af nervøsiteten

Når man ankommer, mødes man af en mur af mennesker, hvor det føles, at alle kender hinanden. Så hvor starter man? Start i baren. Søg direkte derhen og drik to øl hurtigt, mens du akklimatiserer, får påmonteret navneskilt (de ligger på et bord som regel ved indgangen) og går i gang med punkt 4.

4. Orienter dig i lokalet

Sørg for hele tiden at orientere dig i lokalet for at identificere folk du “kender” eller genkender. Især i starten. Det giver dig en mental liste af mennesker, du umiddelbart kan tale med. Igen er det godt for selvtilliden. Det sikrer også, at du når at tale med alle dem, du hjemmefra (jf. pkt. 1) har planlagt, du gerne vil hilse på.

5. Start talking

Start en samtale med en, du har spottet. Modsat de fleste andre situationer er det til Twedagsbar 100% socialt accepteret bare at hilse på og begynde at snakke. Det er det, navneskiltet signalerer: “SNAK MED MIG”. Det er jo derfor, vi er der. Så frygt ikke afvisninger eller underlige blikke – alle vil være ekstremt imødekommende.

6. Tal om arbejdet

Start med at tale om arbejdet/studiet/karrieren. Det er forholdsvist sikkert. Emner som forholdet til faderen og arvelige sygdomme bør vente til senere. Andre nemme emner er bopæl, Twitter (obviously) og andre aktuelle emner, hvor der er en fællesreference. Der burde i alle tilfælde være materiale til 5-10 min. uden at det bliver akavet.

7. Kom omkring

Hvis man ikke føler, der er mere at tale om efter den indledende introduktion jf. pkt. 5 og 6, er det lige så accepteret at glide videre til den næste jf. pkt 4. Føl dig ikke forpligtet til at holde en død samtale i live. En udgangssætning som “jeg skal lige i baren/på toilet/ud og ryge, men det var hyggeligt at hilse på dig”, er en fin løsning, men ofte overtager den ene samtale helt naturligt den anden.

Undgå i øvrigt at isolere dig i et hjørne eller sidde ned for længe. Det kan føles trygt, men det gør det vanskeligere for andre at komme i kontakt med dig og vice versa. Op at stå, bevæg dig, bump ind i folk.

8. Drop dødvægten

Twedagsbar er en leg, og man skal være med på den, for at det er sjovt. Medbring derfor ikke venner, som ikke er på Twitter. De vil højst sandsynlig føle sig udenfor, fordi de ikke forstår det, og så vil du ikke kunne dedikere dig til “legen”. En kostumefest er også sjovest, når alle kommer udklædt.

9. Frygt ikke at stå alene

En naturlig frygt er altid, jamen hvad hvis der ikke er nogen at tale med, så står jeg der helt alene? Ja, det vil formentlig ske periodevis i løbet af aftenen, men det er ok, det kan ikke undgås. Brug tiden til at sende et tweet om #twedagsbar, genforsyn i baren og gentag fra pkt. 4.

10. Ha’ det sjovt

Det kan godt være, at Twedagsbar er en netværksevent, men det er først og fremmest en fredagsbar, hvor vi drikker øl og har det sjovt. Så gør det! Husk at du selv er med til at skabe stemningen, så forvent ikke at alle kommer hen til dig. Og lad være med at drikke dig tæskelam den første gang.

Jeg håber vi ses til den næste Twedagsbar. Jeg er @jonasjuhler og jeg er sindssyg genert, men jeg glæder mig til at hilse på dig.

Twedagsbar er en fredagsbar i København, hvor folk på Twitter mødes – mange for første gang – og drikker øl og har det sjovt. Nej, folk står ikke i hvert deres hjørne med næsen nede i mobilen og skriver beskeder til hinanden. Det gør vi alle øvrige dage. Twedagsbar afvikles hver anden måned og arrangeres af @LauraJul. Følg tagget #twedagsbar på Twitter.

Standard
Sociale medier, Twitter

De bedste tweets fra 2011

Her er de bedste tweets fra 2011 udvalgt fra mine favoritter. Det er hvad du går glip af ved ikke at være på Twitter – eller ved ikke at følge disse personer. Her er skarpe kommentarer i bunkevis, og det er en sand fornøjelse at genlæse alle guldkornene.

Jeg lavede i 2010 en lignende liste, men inspireret af Tveskovs massive Twikmøllen er her en lettere udvidet udgave. Jeg kan i øvrigt kun anbefale, at du bruger favoritknappen hyppigt og selv laver en Greatest Tweets. Compilations er jo altid populære.

Jeg er @jonasjuhler på Twitter.

Continue reading

Standard
Humor, Politik, Sociale medier

Lars og Helle diskuterer ikke længere politik

Så de sidste par uger har været ganske fornøjelige. Jeg startede en politisk satireblog, blev truet med sagsanlæg af DR, lukkede bloggen igen – og forsøgte at score juristen, der førte sagen mod mig. Alt sammen i fuld offentlighed med en del opmærksomhed til følge.

Det hele startede med, at Jacob Packert startede bloggen Der bliver aldrig valg, ever i frustration over det udeblevne folketingsvalg. I kedsomhed begyndte jeg at sende bidrag ind (se 12, 3, 4), hvor især den sidste (afbildet herover) havde en form, der godt kunne leve videre i eget univers.

Så jeg startede satirebloggen Lars og Helle diskuterer politik med et for internettet velkendt format; billeder med fjollet billedtekst. Og jeg lod folk sende deres egne bidrag ind, hvilket resulterede i rigtig mange sjove indlæg. Billederne var taget fra en DR-debat, jeg fandt på Youtube, hvilket jeg ikke tænkte videre over.

Men det gjorde DR, som efter en uges tid skrev til mig og krævede billederne fjernet, da de mente jeg krænkede deres rettigheder. Der var imidlertid lidt tvivl om, det kun var DR-logoet på billederne, eller hele screenshot’et, der var et problem, men efter jeg først havde sat sorte bjælker på alle frames, viste det sig, at det var selve screenshot’et, der skulle væk.

I går måtte jeg så fjerne alle indlæggene fra bloggen, men andre har nu været så rebelske, at de har lavet backup-sites, hvor striberne stadig kan ses. Andre var endnu mere drillesyge

Jeg lukkede sagen med en mail til DR Jura, og som indrømmet var en anelse sarkastisk, men dog holdt i en god tone, hvor jeg til sidst forhåbentligt fik de halvstramme jurister inde hos DR til at smile lidt ved at komme med et halvlummert – og i konteksten måske upassende – forslag. Altså ikke at de gav udtryk for det.

Hvad har man så lært? Altså havde jeg fra starten bjælket DR-logoerne, var det nok aldrig blevet en sag, og havde jeg ikke sat navn på bloggen, havde DR formentlig ikke forsøgt at stoppe det. Men i virkeligheden synes jeg, det forløb helt perfekt. Formålet med Lars og Helle har aldrig været andet end skæg og ballade, og det har der været maksimalt af takket være DR’s indblanden.

Joken med Lars og Helle var så småt ved at gå død, da DR trådte ind på scenen og gav det hele nyt liv. De offentliggjorte mailkorrespondancer gav om muligt endnu mere opmærksomhed end Lars og Helle striberne, og den afsluttende – meget korte – romance var et sjovt twist på en forvejen absurd historie. Alt i alt et perfekt forløb, hvor historien hele tiden udviklede sig. Og langt sjovere end hvis DR ikke havde blandet sig.

Så jeg er hverken sur eller bitter på DR, fordi de lukkede min satireblog. Tværtimod. Og alt indholdet ligger jo stadig derude på nettet, så intet er tabt. Jeg burde faktisk sende DR Jura blomster som tak. Attention Pernille Møllebro.

Standard
Brok, IT, Sociale medier

Nye Facebook-pages åbner op for kommentarspam

Som om Facebook ikke er blevet belastende nok med virksomhedernes indtog. Før handlede det om sjov, lækre tøser og billeder af talende katte, i dag er alt reduceret til facebook-marketing, aggressive “virale” metoder og den ensidige jagt på ‘likes’. Med det ny page-design er det lige blevet meget værre.

Har du en WordPress-blog? I så fald kender du med sikkerhed spambotsene, som hærger kommentarfelterne med deres mere eller mindre opfindsomme påfund. De mest originale “roser” forfatteren med bemærkninger som:

“Really interesting articles. I enjoyed reading it”.

Fordi selv spambots ved, at mennesker er forfængelige og til fals for selv autogenereret ros.

Er det spam? Måske ikke i lovmæssig forstand, men både du og jeg ved, at kommentarer, der sprøjtes ud i alle retninger med generisk indhold alene for at gøre reklame for afsenderen, er spam. Fakta!

Tilbage til de nye Facebook-pages

Men hvad har kommentar-spam med de nye Facebook-sider at gøre? Alt! Med det nye page-design blev det nemlig muligt at bruge Facebook som en side – og altså også kommentere på andre sider som sin egen side.

Således kan man som sin side gå ind på 100 forskellige sider og skrive generiske ting som “Cool side”, “Spændende”, “Tillykke med den flotte side” osv. Kun med det formål at få sin egen side vist som afsender og dermed trække trafik og likes til den.

Et par cases med pirattaktikken

Men det er jo bare teori. Findes der virkelig mennesker med så tvivlsom moral, at de vil anvende sådan en pirattaktik, tænker du? Hey, vi taler om online-marketing – der findes ingen nedre grænse! Tillad mig at demonstrere:

Facelifter.dk er et dansk Facebookbureau, der designer, udvikler og hoster Facebooksider. Deres strategi er meget enkel: Tag ovenstående besked og post den på en masse sider, gerne forholdsvis store brands. Omfanget er formentlig ca. 100 pages, men de fleste er nu blevet slettet af page-admins. Hvorfor mon? Se flere eksempler her.

Jeg konfronterede efterfølgende Facelifter med deres taktik på deres egen væg. Jeg kan desværre ikke vise det, da de slettede kommentaren og efterfølgende blokerede mig fra deres side. Men inden de slettede det, nåede de at svare således:

Det er lige blevet muligt for virksomheder at sende beskeder til hinanden via Facebook. I den forbindelse har vi valgt at give et par E-bøger ud, som kan være med til at hjælpe virksomheder igang på Facebook. E-bøgerne er fuldstændig gratis. Vi beklager hvis du synes det er pirateri :)

No-budget Markedsføring er et tiltag fra det Vejle-baserede reklamebureau Marginal. Som navnet antyder, så er det en workshop, hvor man kan lære markedsføringstricks for et nulbudget. Det går tilsyneladende ud på at kommentere på alverdens Facebooksider fra sin egen side for derved at gøre opmærksom på sig selv. Se flere eksempler her.

Bemærk at de rosende kommentarer narrer flere sideejere, som endnu ikke har gennemskuet tricket. Min favorit er dog “kommentaren” lagt på Louisianas væg, der blot består af et udråbstegn. Der kan man da tale om minimumsindsats.

Hvornår er en kommentar så spam?

Er det spam, som Facelifter.dk og Marginal har gang i? Igen formentlig ikke i lovmæssig forstand, ligesom de garanteret vil argumentere, at de oprigtigt mener deres tilfældige ofres sider virkelig er “spændende”, “cool” og “!”. Men det vil WordPress-spambotsene sikkert også, hvis de kunne sige andet end “Interesting article”. Men både du og jeg ved, at det er spam – altså medmindre du arbejder med online-marketing.

Det er selvfølgelig en balancegang, for hvor går grænsen? Kan man så slet ikke kommentere som en side uden at blive beskyldt for spam? Tjah det må vel være op til den enkelte sideejer at vurdere, hvornår kommentarer bidrager til siden eller blot er ren selvpromovering – ligesom det altid har været tilfældet.

Flodbølgen kommer

Med det ny page-design og kommentarmuligheder vil der dog med sikkerhed komme en sand flodbølge af meget aktivt kommenterende sider som Facelifter.dk og No-budget markedsføring, som vil teste både Facebook, sideejere og i sidste ende brugernes tolerance til det alleryderste.

Og du ved, at snart vil alle social media konsulenter skrive artikler og fortælle deres klienter, hvor vigtigt det er, at de kommenterer fra deres side på mindst tre andre (strategisk favorable) sider om dagen. “Det er nemlig en god og billig måde, at få gjort opmærksom på sig selv”.

Man spørger sig selv: Var det virkelig det, Facebook handlede om, og er det ikke snart nok?

Her er en video fra Pimp My Fan Page, der opstiller et scenarie, hvor en ejer af flere sider, kan have en debat kørende mellem sine mange sider på en stor side, hvor man gerne vil promoveres. Ja, mulighederne er mange…

Har du set andre eksempler på pages som Facelifter.dk og No-budget markedsføring, der sprøjter kommentarer ud til H og V, så giv gerne lyd.

Standard