Humor

Da Kvickly droppede buræggene

Kontekst: Kvickly stopper salg af buræg, da det for dem er et spørgsmål om ansvarlighed og dyrevelfærd. Sådan blev tiltaget en realitet. True story.

Direktion: Salget af buræg er stærkt nedadgående, hvad gør vi for at vende salget? Laver en app?

Marketing: Hvad med at vi i stedet droppede buræg helt under storstilet PR, hvor vi siger det handler om dyrevelfærd og at tage ansvar? PR-værdien vil langt overstige et i forvejen svindende salg.

Direktion: Stoppede spelt-hippierne i Irma ikke salget af buræg først, egentlig?

Marketing: Jo, men efter de lukkede butikkerne i Århus, kan vi spinne den på at være den første landsdækkende kæde!

Direktion: Nåja, de lukkede jo. Selv i Risskov kan man ikke få jyder til at æde økologisk.

Analyse: Iflg. vores analyse er der en 84% chance for, at det bliver taget godt imod af vores kernemålgruppe, som i forvejen har droppet buræg og tror, de er “bevidste forbrugere”.

Alle: Bevidste forbrugere, hahaha.

Direktion: Dyrevelfærd hmm. Hvad så med de millioner af industrikyllinger vi sælger, som aldrig ser sollys, lever 20 styk per m2 og knapt kan gå, fordi de opfedes hurtigere, end deres knogler vokser?

Analyse: Undersøgelser viser, at de såkaldte bevidste forbrugere ikke vil betale for velfærd for spisekyllinger. Bæredygtighed og miljøbelastning ligger også lavt pånær nogle ganske få symbolsager, som vi kan kontrollere via pressen.

Marketing: Se folk er ligeglade. Vi taler til dem, som bare gerne vil bildes ind, at de gør det rigtige, mens de fråder på 20 kr kyllingefillet, antibiotika-svin, overfisket tun og skovryddende palmeolie. Hvis nogen stiller kritiske spørgsmål, siger vi bare vagt, at det er første skridt på en lang rejse.

Direktion: Fremragende, og nævn aldrig palmeolie igen! Den dør skal bare holdes lukket! Og skaf mig nummeret på Dyrenes Beskyttelse. Hvis vi giver dem lidt kredit, vil de garanteret trække hele PR-toget for os.

Standard
Humor, Sociale medier

Bag kulissen hos Tivoli og Kopenhagen Fur

Kontekst: Tivoli indgår samarbejde med Kopenhagen Fur. Dyreaktivister går amok på Tivolis Facebook-side. Tivoli “slår igen” og opretter et pelsforum for at dirigere kritikken væk fra Facebook.

Sådan forestiller jeg mig dialogen mellem Tivolis direktør og kommunikationschef:

Dir: De her forbandede vegan-elskende hippier ødelægger vores image på det der MySpace.

Komm: Det hedder Facebook, hr direktør.

Dir: Facebook schmacebook, få de tofu-ædende terrorister til at holde kæft! Slet lortet!

Komm: Det kan give voldsomt bagslag. Folk tror der er ytringsfrihed på Facebook.

Dir: Okay George Washington, hvad er dit forslag så?

Komm: Vi opretter et forum et andet sted og siger al pelssnak skal foregå der. Vi lover at “være tilstede” for at give det legitimitet. Ingen vil bruge det, men det er ikke pointen.

Dir: Jeg kan lide det, fortsæt. Hvad er pointen?

Komm: At vi kan slette de der arbejdsløse Anima-aktivisters indlæg på Facebook med henvisning til forummet.

Dir: Perfekt. Hvor meget vil det koste?

Komm: Vi bruger noget gratis hylde-software, får det til at se så kedeligt ud som muligt – og sætter praktikanten til at svare på indlæg.

Dir: Hende den lille frække, vi kun ansatte pga julefrokosten, haha?

Komm: Præcis. Om et par uger er det hele glemt. Så finder pressen noget nyt, folk kan blive forarget over. Jeg kender en fyr som skriver falske anmeldelser på Trustpilot. Tænker at tippe DR – de hopper på hvad som helst.

Dir: Så er det afgjort. Videre til næste punkt: Hvor meget skal årskortet stige næste år?

Standard
Brok, Humor, IT, Sociale medier

Lys i Afrika er en tynd omgang grønvask af Energi Nord

Via min gamle techblog LabConfidential blev jeg gjort opmærksom på kampagnen Lys i Afrika, som Energi Nord står bag. Kort fortalt går det ud på, at Energi Nord sender en solcellelampe til Uganda for hver 25. person, der bliver fan af kampagnen på Facebook.

Redaktør Thomas Wittenburg vinklede historien som et eksempel på slacktivisme, der rent faktisk flytter noget. Set fra et brugersynspunkt er det selvfølgelig fuldstændig korrekt. Men set som en virksomheds ageren på sociale medier, så er Lys i Afrika-kampagnen i den grad et marketing-stunt uden hjerte og samvittighed.

Skeptiker og kyniker som jeg er, smed jeg følgende kommentar, som jeg nu gengiver her, da jeg synes den fortjener sit eget indlæg – alene pga min opdigtede dialog mellem Energi Nord og bureauet, som har udtænkt Lys i Afrika for dem. Mon det er for sent at blive tekstforfatter?

Btw så har facebook-siden nu  over 14.000 fans (som det ikke hedder mere) – i går morges var det omkring 2.200, så det er tydeligvis mig, der har misforstået noget.

— Kommentar start (originalt indlæg)

Det er selvfølgelig rigtig fint, at der ryger nogle lamper til afrika, og dernede er de jo nok rimelig ligeglade med, hvordan de er kommet derned – men er det ikke bare et marketingstunt – ovre i den grønvaskede afdeling?

Hvorfor skal man signe sig op til en corporate fanside, før Energi Nord gider sende en lampe til Uganda? Hvis de virkelig bekymrede sig så meget for belysningen i Centralafrika, hvorfor sender de ikke bare en container derned og måske udsender en pressemeddelelse om det?

Hvorfor skal vi – eller nærmere befolkningen i Uganda – tages som gidsler i Energi Nords jagt på publicity og facebook-fans?

Det virker ikke specielt oprigtigt, faktisk lugter det mest af, at et bureau har flækket en eller anden tilfældig kampagne sammen, fordi Energi Nord gerne vil være synlig på de der sociale medier alle taler om. Det virker som Energi Nords egentlige motivation.

Energi Nord: Hey, vi skal ind på det der facebook. Det er vist moderne.

Bureau: Ja klart. Alle virksomheder skal være på facebook, der super meget værdi i det.

Energi Nord: Men hvordan gør vi? Det er ikke noget vi skal bruge tid på vel?

Bureau: Nejnej, vi laver det hele for jer. I skal bare stille op til interviewene, når pressen ringer. Det handler bare om at få en masse fans, det elsker medierne at fortælle om.

Energi Nord: Fedt. Vi har nemlig travlt nok med at fjerne fokus fra al det kul og gas vi brænder af. Det der CO2-hype er virkelig en pestilens!

Bureau: Her er en idé: Vi sender en solcellelampe til et eller andet afrikansk land for hver 25. fan. Det vil give topmeget publicity, I vil se super ansvarsbevidste ud, Africa and all – og hey solceller – alternativ energi og alt det shit. Det går lige ind! Vi kalder det… “Lys i Afrika”!

Energi Nord: I like it! Keep talking!

Bureau: Vi kommer til at blæse Føtex og deres idiotiske Knolø kampagne af banen! Lys i Afrika har nok feel-good potentiale til at blive den mest succesrige corporate marketing-kampagne på facebook nogensinde! Er I klar til at træde ind i historiebøgerne?

Energi Nord: Men er det ikke kun en dråbe i havet? Hvad betyder et par tusinde dyrt producerede solcellelamper i Afrika, hvor mange millioner står uden helt basale livsnødvendigheder? Ville pengene ikke være bedre brugt på medicin, vaccinationer, landbrug, skolegang, vandforsyning…

Bureau: Jeg stopper dig lige der! Jeg er ikke her for at redde verden og sørge for at lille sorte Sambo går i skole, okay? Jeg er her for at skaffe jer max publicity! Seriøst, medicin og vand gider ingen sgu da høre om mere – it’s so 80’s. Jeg siger dig, solcellelamper rammer lige ned i tidsånden! Og husk I er et energiselskab – den ligger da lige til højrefoden!

Energi Nord: Okay, det er købt! Men hvilket land? Vi skal ikke ud i noget, hvor vi kan anklages for at støtte terrorister!

Bureau: Det er vist mest ovre i Mellemøsten. Der er enorm dårlig brand value i Mellemøsten. Vi tager bare et land i Afrika, er det ikke ligegyldigt? De bor jo alle i huler og slås hele dagen! haha

Energi Nord: Nåjo, det er sandt. Mere snaps?

Standard