Tilbud på Copenhagen Pride™

Hvad er det man siger? En social bevægelse er ikke bedre end de produkter og merchandise, man kan købe for at vise sin støtte, hvorfor man må forstå, at Copenhagen Pride har sejret stort. Der er ganske enkelt ikke den ting eller virksomhed, man ikke kan drysse diversitetsregnbuer udover i den gode sags – og markedsføringens tjeneste. Succesen er nu så stor, at en alternativ pride er opstået tilsyneladende i protest over, kommercialiseringen af den “officielle”. Fra et interview med arrangørerne i Broadly:

»Broadly: Hvorfor går I ikke med den anden Pride?

Andrea: Det er en kæmpestor virksomhed, der bruger aktivisme til at tjene penge. Den er kurateret til de hvide og cis-kønnede, og de kan ligeså godt lave den for heteroerne snart.


Cecilie: Der er noget fordækt i at hylde rettigheder, som LGBTQ+personer har opnået, samtidig med man arbejder med virksomheder, der undertrykker andres menneskerettigheder. Hvordan kan du samarbejde med Nestlé og Coca Cola?«

Jeg har samlet et potpourri af regnbueprodukter herunder. Er det letkøbt goodwill på ryggen af en bevægelse med et positivt image? Fx hvor var alle støtteerklæringerne for 20 år siden? Lidt ligesom at komme ud i køkkenet når ens mor har lavet maden og spørge, om man skal hjælpe med noget? Og hvad gør man reelt for at støtte LGBTQ-rettigheder?

Eller er det ligemeget, og pinkwashingen af regnbuerne er netop med til at normalisere en gruppe mennesker og en livsstil, og jo mere mainstream og altomfavnende hele foretagendet er, jo mere accepteret og ukontroversielt er det? Hvilket vel er hele formålet med bevægelsen. Sandheden findes nok som altid et sted midt imellem.

For virksomheder og brands gælder det i hvert fald, at man gerne vil associeres med noget, der har kant, men stadig er socialt accepteret nok til at det ikke skræmmer nogen væk. Og der befinder Pride sig i øjeblikket. Faktisk i sådan en grad, at de ligefrem siger nej til sponsorater. I kontrast ser man fx ikke mange virksomheder marchere for flygtninge og indvandreres rettigheder. Pointen er, at virksomheder gør ting med kommercielle hensigter og vil derfor altid være en spejling af en folkestemning. Så ift sociale bevægelser vil du aldrig se dem, når der er mest brug for dem, men først når det er kommercielt opportunt.

Lektien til andre minoritetsgrupper er i hvert fald at vælge et fotogent og merchandisebart symbol at pakke bevægelsen ind i. God pride.


Gorenje Pride


Fuglebjerg Kistefabrik Pride


Aqua d’Or Pride


Amamiko Pride


Dyrup Pride


Fadølspartiet Pride


Lêlê Pride


Magasin Pride


Mokaï Pride


Mofibo pride


Netto Pride


Stig P Pride


7-Eleven Pride


Clarion Hotel Copenhagen Airport Pride. Fantastisk copy i øvrigt, hvor man lige får sneget lidt produkt med ind til sidst.


Stilleben Kitchen Pride


Bodenhoff Pride


Tuborg Pride


Clinique Pride


Elgiganten Pride


Bilka pride. Bemærker i øvrigt, at Elgiganten og Bilka kun fejrer pride på Instagram og ikke Facebook. Det må være noget med målgruppesegmenteringen…


Kærgaarden Pride


Eurodan-Huse Pride