3 millioner dårlige undskyldninger for flaskevand

Flaskevand har et problem. Fortrinsvis at det er unødvendigt og miljøbelastende produkt. Så hvad gør man så, når man gerne vil have noget opmærksomhed og tjene nogle penge på sit unødvendige og miljøbelastende produkt? Man fjerner først og fremmest fokus fra alle problemerne, og så pakker man det ind i branding. Masser af branding. Så meget branding at man til sidst glemmer, at man betaler 10 kr. for en halv liter af noget, der bogstavelig talt flyder i hanerne.

Aqua d’Or gør således som alle andre kildevandsbrands og forsøger at bilde særligt kvinder ind, at Aqua d’Or er et livsstilsprodukt, man kan udtrykke sin helt unikke individualitet med.

De har nemlig lavet en etiket i 3 millioner forskellige versioner, og så kan man da ikke ønske sig noget mere unikt at udsmykke sin instagram-collage med. Og for lige at slå pointen fast, at der er tale om noget unikt med høj livsstilsværdi – det er jo altid bedst at sige sådan noget højt, så står det også på etiketten, at »Hvert liv er unikt. Hvert design er unikt«

Aqua d’Ors etiketter er signeret og nummereret som ethvert kunstværk bør være.

Bag dette livsbekræftende om empowering stykke marketing finder man Another og Everland, som har hyret Emil Kozak og noget HP-teknik til at sprøjte de mange etiketter ud. 

»Kampagnen skal styrke Aqua d’Ors position som et ”urbant, kreativt premium brand, der rammer en målgruppe der både vil føle sig unikke og samtidig være en del af et fællesskab”« Markedsføring

Her mener de ikke den stigende gruppe mennesker, som er bekymret for klimaforandringer og miljøet, og hvordan vores ukontrollerede overforbrug forværrer begge. Hvis nogen skulle være i tvivl. Men en unik etiket på en flaske vand er da også meget nice.

Faktisk så nice, at det at lave særlige emballager lader til at være det eneste gimmick flaskevandsbrands har. Hvilket på sin vis giver mening, når man står med et generisk produkt, samt en målgruppe, der er lige så overfladisk som ens marketing. Det morsomme opstår så i de flotte ord, man lancerer sin innovative etiket under.

Knapt så morsomt for Aqua d’Or var det sidste år, da de ville sælge flaskevand i skolerne og således opdrage nye generationer med at flaskevand er bedre end postevand. Efter massiv kritik måtte man lukke forretningsprojektet ned, og med den lektie i bagagen er det måske bedre at holde sig til at designe etiketter til de urbane og kreative.

Fra skolevand.nu (sitet eksisterer ikke længere)

Kilder:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *