Normcore – som fortalt af medierne

normcore-seksuel

Jeg har i dag lært et nyt ord: ‘Normcore‘, som vist nok handler om at gøre det helt almindelige hipt. Altså være ironisk – uden ironi – eller nærmere med et ekstra lag af ironi. Alle er forvirrede, men det vigtigste er, at det er nyt, det er hot, og alle medier vil skrive om det. Det kunne se således ud:

Bro-blog: “52 geniale normcore-tips du skal kende”

Metroxpress: “Denne mand gik normcore. Du vil ikke tro hvad der så skete”

Kforum: “Er du normcore-seksuel?”

Livetweet fra konference: “Det er vigtigt at lave normcore-content, der er relevant og skaber værdi”

Den Korte Avis: “Regeringen opfinder normcore for at skjule træthed. Og islamisering”

Costume: “Fedtet hår og poser under øjnene. Stor guide til at blive normcore-trashy”

Liberal Alliance: “Normcore? Det skaber jo ikke mere ulighed. Så skal vi jo alle se fattige ud?”

Huset Markedsføring: “Kursus: Få styr på din normcore-strategi. 6995 kr. ekskl. moms”

radikale-normcore

DR2 tema: “Normcore – joken der blev til virkelighed (1:9)”

De Radikale: “Margrethe går også. I H2O-badetøfler”

Denfri: “Normcore er overvågningssamfundets totale triumf. Kun Edward Snowden kan redde os nu”

EB: “Normcore er det nye hardcore. Se de frække billeder af Mascha Vang i joggingsæt”

Politiken debat: “Studerende: Det er nemt at være normcore på SU, og det er et kæmpe problem for min offer-identitet”

Euroman: “Campinghabit og ergonomiske sandaler. 150 sider om Vibskovs normcore-kollektion”

Kvinfo: “Normcore er skjult oldboys heteronormalitet, der skal holde kvinder ude af bestyrelseslokalerne”

Føtex: “Ugens tilbud: 3 par smarte jeans for 99,-”

*Opdateret*

Anders And: “Norman Kerne vender op og ned på Andebys modeverden. Anders bliver stilikon”. Indsendt af @BoSchwartz

 

Da Kvickly droppede buræggene

Kontekst: Kvickly stopper salg af buræg, da det for dem er et spørgsmål om ansvarlighed og dyrevelfærd. Sådan blev tiltaget en realitet. True story.

Direktion: Salget af buræg er stærkt nedadgående, hvad gør vi for at vende salget? Laver en app?

Marketing: Hvad med at vi i stedet droppede buræg helt under storstilet PR, hvor vi siger det handler om dyrevelfærd og at tage ansvar? PR-værdien vil langt overstige et i forvejen svindende salg.

Direktion: Stoppede spelt-hippierne i Irma ikke salget af buræg først, egentlig?

Marketing: Jo, men efter de lukkede butikkerne i Århus, kan vi spinne den på at være den første landsdækkende kæde!

Direktion: Nåja, de lukkede jo. Selv i Risskov kan man ikke få jyder til at æde økologisk.

Analyse: Iflg. vores analyse er der en 84% chance for, at det bliver taget godt imod af vores kernemålgruppe, som i forvejen har droppet buræg og tror, de er “bevidste forbrugere”.

Alle: Bevidste forbrugere, hahaha.

Direktion: Dyrevelfærd hmm. Hvad så med de millioner af industrikyllinger vi sælger, som aldrig ser sollys, lever 20 styk per m2 og knapt kan gå, fordi de opfedes hurtigere, end deres knogler vokser?

Analyse: Undersøgelser viser, at de såkaldte bevidste forbrugere ikke vil betale for velfærd for spisekyllinger. Bæredygtighed og miljøbelastning ligger også lavt pånær nogle ganske få symbolsager, som vi kan kontrollere via pressen.

Marketing: Se folk er ligeglade. Vi taler til dem, som bare gerne vil bildes ind, at de gør det rigtige, mens de fråder på 20 kr kyllingefillet, antibiotika-svin, overfisket tun og skovryddende palmeolie. Hvis nogen stiller kritiske spørgsmål, siger vi bare vagt, at det er første skridt på en lang rejse.

Direktion: Fremragende, og nævn aldrig palmeolie igen! Den dør skal bare holdes lukket! Og skaf mig nummeret på Dyrenes Beskyttelse. Hvis vi giver dem lidt kredit, vil de garanteret trække hele PR-toget for os.

Bag kulissen hos Tivoli og Kopenhagen Fur

Kontekst: Tivoli indgår samarbejde med Kopenhagen Fur. Dyreaktivister går amok på Tivolis Facebook-side. Tivoli “slår igen” og opretter et pelsforum for at dirigere kritikken væk fra Facebook.

Sådan forestiller jeg mig dialogen mellem Tivolis direktør og kommunikationschef:

Dir: De her forbandede vegan-elskende hippier ødelægger vores image på det der MySpace.

Komm: Det hedder Facebook, hr direktør.

Dir: Facebook schmacebook, få de tofu-ædende terrorister til at holde kæft! Slet lortet!

Komm: Det kan give voldsomt bagslag. Folk tror der er ytringsfrihed på Facebook.

Dir: Okay George Washington, hvad er dit forslag så?

Komm: Vi opretter et forum et andet sted og siger al pelssnak skal foregå der. Vi lover at “være tilstede” for at give det legitimitet. Ingen vil bruge det, men det er ikke pointen.

Dir: Jeg kan lide det, fortsæt. Hvad er pointen?

Komm: At vi kan slette de der arbejdsløse Anima-aktivisters indlæg på Facebook med henvisning til forummet.

Dir: Perfekt. Hvor meget vil det koste?

Komm: Vi bruger noget gratis hylde-software, får det til at se så kedeligt ud som muligt – og sætter praktikanten til at svare på indlæg.

Dir: Hende den lille frække, vi kun ansatte pga julefrokosten, haha?

Komm: Præcis. Om et par uger er det hele glemt. Så finder pressen noget nyt, folk kan blive forarget over. Jeg kender en fyr som skriver falske anmeldelser på Trustpilot. Tænker at tippe DR – de hopper på hvad som helst.

Dir: Så er det afgjort. Videre til næste punkt: Hvor meget skal årskortet stige næste år?

PERFEKT trolling

Trolling er måske det sjoveste på internettet, men kan godt være svært at forklare. I videoen herover eksemplificeres det så klart og smukt, at den lille djævel, der bor i os alle, vil sidde og gnække ondskabsfuldt. Spring til 2:35, hvor det virkelig går løs.

Lars og Helle diskuterer ikke længere politik

Så de sidste par uger har været ganske fornøjelige. Jeg startede en politisk satireblog, blev truet med sagsanlæg af DR, lukkede bloggen igen – og forsøgte at score juristen, der førte sagen mod mig. Alt sammen i fuld offentlighed med en del opmærksomhed til følge.

Det hele startede med, at Jacob Packert startede bloggen Der bliver aldrig valg, ever i frustration over det udeblevne folketingsvalg. I kedsomhed begyndte jeg at sende bidrag ind (se 12, 3, 4), hvor især den sidste (afbildet herover) havde en form, der godt kunne leve videre i eget univers.

Så jeg startede satirebloggen Lars og Helle diskuterer politik med et for internettet velkendt format; billeder med fjollet billedtekst. Og jeg lod folk sende deres egne bidrag ind, hvilket resulterede i rigtig mange sjove indlæg. Billederne var taget fra en DR-debat, jeg fandt på Youtube, hvilket jeg ikke tænkte videre over.

Men det gjorde DR, som efter en uges tid skrev til mig og krævede billederne fjernet, da de mente jeg krænkede deres rettigheder. Der var imidlertid lidt tvivl om, det kun var DR-logoet på billederne, eller hele screenshot’et, der var et problem, men efter jeg først havde sat sorte bjælker på alle frames, viste det sig, at det var selve screenshot’et, der skulle væk.

I går måtte jeg så fjerne alle indlæggene fra bloggen, men andre har nu været så rebelske, at de har lavet backup-sites, hvor striberne stadig kan ses. Andre var endnu mere drillesyge

Jeg lukkede sagen med en mail til DR Jura, og som indrømmet var en anelse sarkastisk, men dog holdt i en god tone, hvor jeg til sidst forhåbentligt fik de halvstramme jurister inde hos DR til at smile lidt ved at komme med et halvlummert – og i konteksten måske upassende – forslag. Altså ikke at de gav udtryk for det.

Hvad har man så lært? Altså havde jeg fra starten bjælket DR-logoerne, var det nok aldrig blevet en sag, og havde jeg ikke sat navn på bloggen, havde DR formentlig ikke forsøgt at stoppe det. Men i virkeligheden synes jeg, det forløb helt perfekt. Formålet med Lars og Helle har aldrig været andet end skæg og ballade, og det har der været maksimalt af takket være DR’s indblanden.

Joken med Lars og Helle var så småt ved at gå død, da DR trådte ind på scenen og gav det hele nyt liv. De offentliggjorte mailkorrespondancer gav om muligt endnu mere opmærksomhed end Lars og Helle striberne, og den afsluttende – meget korte – romance var et sjovt twist på en forvejen absurd historie. Alt i alt et perfekt forløb, hvor historien hele tiden udviklede sig. Og langt sjovere end hvis DR ikke havde blandet sig.

Så jeg er hverken sur eller bitter på DR, fordi de lukkede min satireblog. Tværtimod. Og alt indholdet ligger jo stadig derude på nettet, så intet er tabt. Jeg burde faktisk sende DR Jura blomster som tak. Attention Pernille Møllebro.