Hvornår glemte vi fællesskabet på sociale medier?

Branded indhold på sociale medier er som at se reklamer med like-knapper. Men sociale platforme har altid handlet om noget andet. Nemlig fællesskab. Måske ligger løsningen der?

Styrken ved sociale medier – også før man kaldte det sociale medier – har altid været evnen til at forbinde mennesker om noget, man var fælles om. Venner, familie, interesser, værdier. Det er i fællesskabet og netværket, at sociale medier kan noget særligt, som andre medier ikke kan.

Online communities er heller ikke længere forbeholdt tech-nørder og hesteglade teenagere. Vi er blevet vant til at færdes på nettet, så i alle afskygninger formes digitale fællesskaber og særligt på Facebook. Venligboerne er et godt eksempel på både netværkseffekt, og hvordan det fører til reelle handlinger, når formålet er stærkt nok.

Virksomheder og organisationer har det dog med at bruge sociale platforme på måder, der minder forfærdelig meget om printannoncer blot med like-knapper. Hvis de da ikke tricker sig til en form for engagement, der udmunder i 300 identiske kommentarer, så man kan blære sig med højt organisk reach uden tanke på substansen.

Det er under alle omstændigheder udtryk for en en-til-mange relation. Brandet, der taler til de mange, og den dag brandet stopper med at tale, ja så bliver der stille. Et fællesskab består af mange-til-mange relationer og ikke kun én stemme. Det gør det mere bæredygtigt og giver en holdbarhed, der strækker sig længere end blot den seneste content calendar.

Apropos ’content’ så har rigtig mange fået øjnene op for content marketing. Hvilket ret beset ”blot” handler om at lave god reklame i stedet for dårlig reklame, hvilket ingen jo kan have noget i mod.

Det stiller dog virksomheden i et dilemma, da det er svært og ressourcekrævende at lave godt indhold MED høj frekvens. Samtidig er der uendelig meget indhold, der konkurrerer om opmærksomheden. Det er derfor, der findes newsfeed-algoritmer. Så kompenserer vi ved at tale om hero-content, som så skal have et ordentlig spark annoncekroner i røven, men udfordringen er grundlæggende den samme, metoden kan ikke skelnes fra traditionel annonceindrykning – og du svømmer stadig i et blodrødt hav.

I stedet for udelukkende at fokusere på indhold og distribution – en kamp langt de fleste vil tabe, var det måske en idé at arbejde med fællesskabet og netværksdannelsen i højere grad. Det vil også give et tiltrængt formål og substans til brand-kommunikationen, hvor den såkaldte autenticitet mest består af en tekstforfatter, der forsøger at ramme brandets konstruerede tone i et anstrengt newsjack, hvor produktet er mast ind i en semi-aktuel begivenhed. Obskure mærkedage som international pandekagedag har aldrig fået så meget opmærksomhed, siden brands løb tør for idéer på sociale medier.

Du kan arbejde med fællesskabet og fællesskabsdannende kommunikation i mange former. Startende med selve grundstrukturen – designet i dit community, som skal anspore til bruger-til-bruger interaktion og medejerskab. Brandet er ikke den eneste stemme i lokalet, men er i større grad den der skaber rammerne og giver stemme til andre. Så skal man heller ikke tale så meget.

Du kan også nå langt med indholdet, som skal tale til folks selvopfattelse – den måde de ser sig selv og verden på. Kan brandet forstærke eller bekræfte den identitet; at man siger noget om sig selv gennem brandets position, etableres her et værdifællesskab. Og så behøver man heller ikke at være så taktisk. Vi forstår jo hinanden.

Den klassiske community management må heller ikke glemmes. Altså hvordan man håndterer, anerkender og modererer sit community, og er den gode vært for festen, alle har lyst til at deltage i. Det er en overset disciplin og har ikke længere den samme status, da den forbindes med ”Fire posts om ugen plus kundeservice på Facebook”-tilgangen, som var fremherskende for nogle år siden.

Næste generation af community management handler således om at dyrke fællesskabet på flere niveauer; i strukturen, i indholdet og i håndteringen af indsatsen på sociale medier. Derved investerer du ikke blot i letfordærveligt ’content’, men i et fællesskab og et formål, man kan tage ejerskab af, og som ikke er nær så afhængig af det næste stykke indhold i kalenderen.

Man taler meget om at arbejde på mediets præmisser, når man laver marketing på sociale medier. Jeg mener, den præmis er at skabe fællesskaber og netværk – ikke at flytte tv-spottet eller displaybanneret ind i nyhedsfeedet.

De mest retweetede danske tweets


mest-retweetet-danske-tweet
Som redaktør af Twitologi er det blevet en vane at holde øje med populære tweets, især de, der bliver retweetet meget. Herunder er således et bud på de danske tweets med flest retweets.

Listen opdateres løbende. Har du set et tweet, der hører til på listen (over 100 RT), så smid det endelig i en kommentar!
Listen er sidst opdateret i 2015 og opdateres ikke længere

Listen fokuserer på dansksprogede tweets eller tweets fra personer med fortrinsvis danske modtagere. Tweets fra danskere som Kevin Magnussen, Rene Redzepi, Benjamin Lasnier, Nicklas Bendtner, David Heinemeier, Christian Eriksen mfl. er således ikke medtaget her.


  1. Det lader til at langt størstedelen af retweets er fra bots, så om tweetet har en berettigelse her, er stærkt tvivlsomt.


  2. Eftersom det er engelsk, og de fleste RT er fra ikke-danske konti, hører det strengt taget ikke hjemme på listen, men er alligevel taget med da kontoen, @PeterToo, er overvejende dansk. Originalen (168 RT)

  3.  
  4. liamoconnor

    Liams tweet er nu slettet men havde mindst 564 retweets.


  5. Kontekst:Farmand blev fyret fra Swansea.

Som der bliver gjort opmærksom på i kommentarerne, så har @peterfalktoft og @esbenbjerre ca 3-400 tweets hver med over 100 retweets. Derfor sættes en kunstig begrænsning på max 3 tweets fra én konti. Vi skal jo alle være her.

Alt hvad vi hidtil har lært om marketing på sociale medier

Jeg underviser af og til på KEA i social media marketing og strategi. Det går i praksis ud på, at jeg bruger en dag på at fortælle røverhistorier om mit arbejde i Curious.

Her er præsentationen, som egentlig meget godt viser, hvordan vi i øjeblikket arbejder med marketing på sociale medier.

Der er en overvægt af vores egne cases, det er trods alt nemmest at dele erfaringer fra ting, man selv har arbejdet med – ikke alle social media eksperter er så priviligerede…

Der er ingen store billeder som baggrund for tweetvenlige punchlines, der er slides kun med tekst og endda med punktopstillinger. Det er faktisk ikke ret kønt, men det er heller ikke meningen.

Det er ikke designet til en scene, men er et arbejdsredskab, og værktøjer i brug slides og skiftes hele tiden ud. Så det er “game worn” metoder, vi præsenterer her. Og det skal lugte lidt af sved :)

Bag kulissen hos Tivoli og Kopenhagen Fur

Kontekst: Tivoli indgår samarbejde med Kopenhagen Fur. Dyreaktivister går amok på Tivolis Facebook-side. Tivoli “slår igen” og opretter et pelsforum for at dirigere kritikken væk fra Facebook.

Sådan forestiller jeg mig dialogen mellem Tivolis direktør og kommunikationschef:

Dir: De her forbandede vegan-elskende hippier ødelægger vores image på det der MySpace.

Komm: Det hedder Facebook, hr direktør.

Dir: Facebook schmacebook, få de tofu-ædende terrorister til at holde kæft! Slet lortet!

Komm: Det kan give voldsomt bagslag. Folk tror der er ytringsfrihed på Facebook.

Dir: Okay George Washington, hvad er dit forslag så?

Komm: Vi opretter et forum et andet sted og siger al pelssnak skal foregå der. Vi lover at “være tilstede” for at give det legitimitet. Ingen vil bruge det, men det er ikke pointen.

Dir: Jeg kan lide det, fortsæt. Hvad er pointen?

Komm: At vi kan slette de der arbejdsløse Anima-aktivisters indlæg på Facebook med henvisning til forummet.

Dir: Perfekt. Hvor meget vil det koste?

Komm: Vi bruger noget gratis hylde-software, får det til at se så kedeligt ud som muligt – og sætter praktikanten til at svare på indlæg.

Dir: Hende den lille frække, vi kun ansatte pga julefrokosten, haha?

Komm: Præcis. Om et par uger er det hele glemt. Så finder pressen noget nyt, folk kan blive forarget over. Jeg kender en fyr som skriver falske anmeldelser på Trustpilot. Tænker at tippe DR – de hopper på hvad som helst.

Dir: Så er det afgjort. Videre til næste punkt: Hvor meget skal årskortet stige næste år?

Historien om #UltraTwitterAGF

Det var egentlig meningen, at det kun skulle leve på Twitter, men der er efterhånden så mange, der bruger tagget #UltraTwitterAGF, at det fortjener et blogpost for at få historien med.

#UltraTwitterAGF er en uofficiel AGF-fanfraktion, der kun eksisterer på Twitter, og man bruger blot hashtagget #UltraTwitterAGF for at være med. Der er ingen ledelse, der er intet medlemskab, det er blot en måde at vedkende sig sit tilhørsforhold til klubben over dem alle, AGF.

Derfor er tagget heller ikke #AGF, da det er for neutralt og bruges af medier, udenforstående og fans af inferiøre og underlegne klubber. Bruger man derimod det forholdsvis lange og lidt klodsede #UltraTwitterAGF, er der ikke tvivl om, at afsenderen er AGF-fan.

Tagget opstod i forbindelse med Martin Jørgensens tilbagevenden til AGF i 2010 og en udveksling mellem undertegnede og @jeppeengell. Hele tråden så således ud:

Og endte med:

Blandt de første til at tage tagget til sig var derudover bla. @appoulsen, @kfriis, @udkantsadam, @goerlitz, @andreasmik og @arndal – alle fik også lavet den meget sjældne #ultratwitteragf t-shirt.

#UltraTwitterAGF opstod således spontant, navnet er inspireret af Vesterbro Hardcore, men en søgning viser, at så mange har taget det til sig, at det har fået sin helt egen identitet.