Da Kvickly droppede buræggene

Kontekst: Kvickly stopper salg af buræg, da det for dem er et spørgsmål om ansvarlighed og dyrevelfærd. Sådan blev tiltaget en realitet. True story.

Direktion: Salget af buræg er stærkt nedadgående, hvad gør vi for at vende salget? Laver en app?

Marketing: Hvad med at vi i stedet droppede buræg helt under storstilet PR, hvor vi siger det handler om dyrevelfærd og at tage ansvar? PR-værdien vil langt overstige et i forvejen svindende salg.

Direktion: Stoppede spelt-hippierne i Irma ikke salget af buræg først, egentlig?

Marketing: Jo, men efter de lukkede butikkerne i Århus, kan vi spinne den på at være den første landsdækkende kæde!

Direktion: Nåja, de lukkede jo. Selv i Risskov kan man ikke få jyder til at æde økologisk.

Analyse: Iflg. vores analyse er der en 84% chance for, at det bliver taget godt imod af vores kernemålgruppe, som i forvejen har droppet buræg og tror, de er “bevidste forbrugere”.

Alle: Bevidste forbrugere, hahaha.

Direktion: Dyrevelfærd hmm. Hvad så med de millioner af industrikyllinger vi sælger, som aldrig ser sollys, lever 20 styk per m2 og knapt kan gå, fordi de opfedes hurtigere, end deres knogler vokser?

Analyse: Undersøgelser viser, at de såkaldte bevidste forbrugere ikke vil betale for velfærd for spisekyllinger. Bæredygtighed og miljøbelastning ligger også lavt pånær nogle ganske få symbolsager, som vi kan kontrollere via pressen.

Marketing: Se folk er ligeglade. Vi taler til dem, som bare gerne vil bildes ind, at de gør det rigtige, mens de fråder på 20 kr kyllingefillet, antibiotika-svin, overfisket tun og skovryddende palmeolie. Hvis nogen stiller kritiske spørgsmål, siger vi bare vagt, at det er første skridt på en lang rejse.

Direktion: Fremragende, og nævn aldrig palmeolie igen! Den dør skal bare holdes lukket! Og skaf mig nummeret på Dyrenes Beskyttelse. Hvis vi giver dem lidt kredit, vil de garanteret trække hele PR-toget for os.

Bag kulissen hos Tivoli og Kopenhagen Fur

Kontekst: Tivoli indgår samarbejde med Kopenhagen Fur. Dyreaktivister går amok på Tivolis Facebook-side. Tivoli “slår igen” og opretter et pelsforum for at dirigere kritikken væk fra Facebook.

Sådan forestiller jeg mig dialogen mellem Tivolis direktør og kommunikationschef:

Dir: De her forbandede vegan-elskende hippier ødelægger vores image på det der MySpace.

Komm: Det hedder Facebook, hr direktør.

Dir: Facebook schmacebook, få de tofu-ædende terrorister til at holde kæft! Slet lortet!

Komm: Det kan give voldsomt bagslag. Folk tror der er ytringsfrihed på Facebook.

Dir: Okay George Washington, hvad er dit forslag så?

Komm: Vi opretter et forum et andet sted og siger al pelssnak skal foregå der. Vi lover at “være tilstede” for at give det legitimitet. Ingen vil bruge det, men det er ikke pointen.

Dir: Jeg kan lide det, fortsæt. Hvad er pointen?

Komm: At vi kan slette de der arbejdsløse Anima-aktivisters indlæg på Facebook med henvisning til forummet.

Dir: Perfekt. Hvor meget vil det koste?

Komm: Vi bruger noget gratis hylde-software, får det til at se så kedeligt ud som muligt – og sætter praktikanten til at svare på indlæg.

Dir: Hende den lille frække, vi kun ansatte pga julefrokosten, haha?

Komm: Præcis. Om et par uger er det hele glemt. Så finder pressen noget nyt, folk kan blive forarget over. Jeg kender en fyr som skriver falske anmeldelser på Trustpilot. Tænker at tippe DR – de hopper på hvad som helst.

Dir: Så er det afgjort. Videre til næste punkt: Hvor meget skal årskortet stige næste år?

Historien om #UltraTwitterAGF

Det var egentlig meningen, at det kun skulle leve på Twitter, men der er efterhånden så mange, der bruger tagget #UltraTwitterAGF, at det fortjener et blogpost for at få historien med.

#UltraTwitterAGF er en uofficiel AGF-fanfraktion, der kun eksisterer på Twitter, og man bruger blot hashtagget #UltraTwitterAGF for at være med. Der er ingen ledelse, der er intet medlemskab, det er blot en måde at vedkende sig sit tilhørsforhold til klubben over dem alle, AGF.

Derfor er tagget heller ikke #AGF, da det er for neutralt og bruges af medier, udenforstående og fans af inferiøre og underlegne klubber. Bruger man derimod det forholdsvis lange og lidt klodsede #UltraTwitterAGF, er der ikke tvivl om, at afsenderen er AGF-fan.

Tagget opstod i forbindelse med Martin Jørgensens tilbagevenden til AGF i 2010 og en udveksling mellem undertegnede og @jeppeengell. Hele tråden så således ud:

Og endte med:

Blandt de første til at tage tagget til sig var derudover bla. @appoulsen, @kfriis, @udkantsadam, @goerlitz, @andreasmik og @arndal – alle fik også lavet den meget sjældne #ultratwitteragf t-shirt.

#UltraTwitterAGF opstod således spontant, navnet er inspireret af Vesterbro Hardcore, men en søgning viser, at så mange har taget det til sig, at det har fået sin helt egen identitet.

Få styr på din Facebook-strategi

Starfighters’ Facebook-seminar for Egmonts forretninger satte fokus på strategi, godt indhold og community management. Få resumeet her.

Tryk like og del denne status, hvis du har fødselsdag i år. Fuldfør denne sætning. Hvad skal du lave i weekenden? Virksomheder kæmper i disse dage om hurtigst at nå bunden for tiggeriet om engagement på Facebook. Meningsfuld dialog er erstattet med skabelonopdateringer, der ikke tjener andet formål end at fiske efter likes og kommentarer. Og var det meningen med Facebook?

Hensigten er god nok. Facebooks introduktion af Edgerank – algoritmen, som afgør hvor mange af dine fans, der rent faktisk ser dine brand-opdateringer (normalt er det kun omkring 16%), belønner Facebook-sider med højt engagement. Altså mange likes, kommentarer og shares. Aktive fans må betyde kvalitetsindhold, er logikken.

Resultatet er dog for det meste ikke kvalitet, men kommunikation med fans som var de 8-årige børn. Tryk like hvis du kan lide pizza. Seriøst?

Men hvordan får man så fans, der er oprigtig engagerede og ikke kun fordi, de igen og igen er blevet tigget om et like? Ved at tage dem alvorligt. Ved at vise, at du er lige så engagerede i dem, som du gerne vil have, de skal være i dig.

Det ligger alt sammen i din strategi for brug af Facebook. Hvad formålet er med din tilstedeværelse, hvordan den brydes ned i konkrete aktiviteter og måske allervigtigt – din indholdsstrategi og community management – selve håndværket at drive en social platform.

Det handler ikke om smarte værktøjer og store kampagner. De kan støtte, men kan aldrig være omdrejningspunktet. Det er dit indhold, og den måde du behandler dine fans på.

Starfighters har netop afholdt et Facebook-seminar, hvor vi talte om det at få styr på sin Facebook-strategi, indholdsstrategi og community management. Bla. gennemgik vi 15 områder, man bør have taget stilling til i sin strategi – lige fra krisehåndtering til newsjacking. Så man både kan komme væk fra skabelonstatusserne og lidt mere på forkant med de forjættede sociale medier.

Se slidesene fra præsentationen herunder eller kontakt Starfighters, hvis du har brug for lidt frisk luft, hjælp eller konstruktiv kritik til din Facebook-side.

Læs også hvad jeg tidligere har skrevet for Social Semantic om aktivitet i et brand community. Del 2.

Sådan overlever du din første Twedagsbar – en guide

Den første Twedagsbar kan være angstfremkaldende. En social event med et rum fuld af – i princippet – fremmede mennesker. Mareridt much? Men frygt ikke, følg denne guide og du slipper ikke bare helskindet igennem, men kommer til at elske Københavns sjoveste netværksevent.

Det følgende er baseret på erfaringer fra en genert person, som havde været på Twitter i flere år og brugt adskillige forsøg, inden modet blev stort nok til at møde op til den første Twedagsbar – men som nu sjældent misser en. Overskriften kunne også være “En introverts overlevelsesguide til netværksarrangementer”.

1. Gør dit hjemmearbejde

Tjek deltagerlisten så du ved, hvem der kommer og hvad de laver – så’en nogenlunde. Du kan med fordel sikre dig, at nogle fra din nærmeste twitter-kreds også kommer. Det er betryggende at vide, at man kan genkende et par stykker, og at der er fællesnævnere at tale om. Det er mest for selvtillidens skyld.

2. Kom fashionable late

Vær ikke den første, vær ikke den sidste. At være blandt de allerførste på stedet, kan kun resultere i ekstrem akavethed. Vent mindst en time, så er du sikker på, at twedagsbaren er etableret, og der er nok med mennesker med navneskilte til stede. Kommer du for sent, er folk for fulde, de fleste skredet og resten er gået fra høflig mingling til en indforståethed, du umuligt kan være med på.

3. Tag toppen af nervøsiteten

Når man ankommer, mødes man af en mur af mennesker, hvor det føles, at alle kender hinanden. Så hvor starter man? Start i baren. Søg direkte derhen og drik to øl hurtigt, mens du akklimatiserer, får påmonteret navneskilt (de ligger på et bord som regel ved indgangen) og går i gang med punkt 4.

4. Orienter dig i lokalet

Sørg for hele tiden at orientere dig i lokalet for at identificere folk du “kender” eller genkender. Især i starten. Det giver dig en mental liste af mennesker, du umiddelbart kan tale med. Igen er det godt for selvtilliden. Det sikrer også, at du når at tale med alle dem, du hjemmefra (jf. pkt. 1) har planlagt, du gerne vil hilse på.

5. Start talking

Start en samtale med en, du har spottet. Modsat de fleste andre situationer er det til Twedagsbar 100% socialt accepteret bare at hilse på og begynde at snakke. Det er det, navneskiltet signalerer: “SNAK MED MIG”. Det er jo derfor, vi er der. Så frygt ikke afvisninger eller underlige blikke – alle vil være ekstremt imødekommende.

6. Tal om arbejdet

Start med at tale om arbejdet/studiet/karrieren. Det er forholdsvist sikkert. Emner som forholdet til faderen og arvelige sygdomme bør vente til senere. Andre nemme emner er bopæl, Twitter (obviously) og andre aktuelle emner, hvor der er en fællesreference. Der burde i alle tilfælde være materiale til 5-10 min. uden at det bliver akavet.

7. Kom omkring

Hvis man ikke føler, der er mere at tale om efter den indledende introduktion jf. pkt. 5 og 6, er det lige så accepteret at glide videre til den næste jf. pkt 4. Føl dig ikke forpligtet til at holde en død samtale i live. En udgangssætning som “jeg skal lige i baren/på toilet/ud og ryge, men det var hyggeligt at hilse på dig”, er en fin løsning, men ofte overtager den ene samtale helt naturligt den anden.

Undgå i øvrigt at isolere dig i et hjørne eller sidde ned for længe. Det kan føles trygt, men det gør det vanskeligere for andre at komme i kontakt med dig og vice versa. Op at stå, bevæg dig, bump ind i folk.

8. Drop dødvægten

Twedagsbar er en leg, og man skal være med på den, for at det er sjovt. Medbring derfor ikke venner, som ikke er på Twitter. De vil højst sandsynlig føle sig udenfor, fordi de ikke forstår det, og så vil du ikke kunne dedikere dig til “legen”. En kostumefest er også sjovest, når alle kommer udklædt.

9. Frygt ikke at stå alene

En naturlig frygt er altid, jamen hvad hvis der ikke er nogen at tale med, så står jeg der helt alene? Ja, det vil formentlig ske periodevis i løbet af aftenen, men det er ok, det kan ikke undgås. Brug tiden til at sende et tweet om #twedagsbar, genforsyn i baren og gentag fra pkt. 4.

10. Ha’ det sjovt

Det kan godt være, at Twedagsbar er en netværksevent, men det er først og fremmest en fredagsbar, hvor vi drikker øl og har det sjovt. Så gør det! Husk at du selv er med til at skabe stemningen, så forvent ikke at alle kommer hen til dig. Og lad være med at drikke dig tæskelam den første gang.

Jeg håber vi ses til den næste Twedagsbar. Jeg er @jonasjuhler og jeg er sindssyg genert, men jeg glæder mig til at hilse på dig.

Twedagsbar er en fredagsbar i København, hvor folk på Twitter mødes – mange for første gang – og drikker øl og har det sjovt. Nej, folk står ikke i hvert deres hjørne med næsen nede i mobilen og skriver beskeder til hinanden. Det gør vi alle øvrige dage. Twedagsbar afvikles hver anden måned og arrangeres af @LauraJul. Følg tagget #twedagsbar på Twitter.